"Hold jer fra håndværker-aftaler"

Posted by on juli 6, 2011 in Nyheder | 0 comments

Hold jer fra håndværker-aftaler !

 

De mange boligejere, som brænder inde med byggesjusk, fordi de ikke har tid og penge til en advokat, har selv jokket i spinaten, mener Radikale.

 

Den nyeste opgørelse af offentlige tilstandsrapporter konstaterer, at der er kommet markant flere fejl på nybyggede huse og lejligheder.

Byggesjusk bliver meget ofte forseglet med en underhåndsaftale mellem boligejeren og håndværkerne, fortæller branchefolk og en ingeniør.

Derfor er den nyslåede boligejer selv ude om det, hvis hans byggeskadeforsikring bortfalder på grund af en sådan aftale, siger boligordfører Jørgen Poulsen fra Radikale Venstre.

“Boligejeren er jo klar over, at der noget galt med bygningen. Det er en aktiv handling, når de ser bort fra fejlene og laver et slag i prisen i stedet, så jeg synes selv de er ude om det,” siger ordføreren.

Advokat og formand for Danske Boligadvokater Jan Schøtt-Petersen opfordrer til, at man tænker sig godt om, inden man overtager et nybyggeri med sådan en aftale.

“Det er ligesom at tisse i bukserne. Det kan være varmt nu, men det bliver koldt senere. Der er desværre rigtig mange, der spiser sig af med den model.”

Er der en bule midt på taget af huset, laver mange en prisaftale, fordi de er nervøse for, at en rets- eller nævnssag skal koste tid og penge.

Jan Schøtt-Petersens råd er, at man tager en byggeteknisk rådgiver eller en advokat med på råd, når man spotter fejlen, i stedet for at indgå en hurtig aftale med håndværkeren.

“Hvis du endelig laver en aftale om slag i prisen, så få den skrevet ned på et stykke papir, og få den formuleret af en advokat, så du ikke sidder i saksen, når du står med vand om anklerne,” siger Jan Schøtt-Petersen.

Radikale Venstres ordfører siger, at der er håndværkere som spekulerer i nybyggeres skrøbelige situation.

De står ikke i en let situation, og det er der mange som spekulerer i netop det, siger han:

“På grund af det stigende antal fejl på boliger, vil jeg se nærmere på, om der sker en uhensigtsmæssig udnyttelse af ejerne af nybyggeri.
Det kan være, der er flere, som presses ud i at lave dumme handler med byggeselskaber, istedet for at få udbedret fejlene,” siger Jørgen Poulsen.

Kilde: Avisen.dk

"Uvurderlig hjælp – er ikke den billigste, men garanteret den grundigste !"

— Eva & Bjarne Ditlevsen (Hanherred Byg / Holmsø Huset)

Kontakt - klik her

Byggetilsynet.dk

Vesterballevej 27, 1.th
7000 Fredericia
T : 76 42 02 00

Kontakt : Brug kontaktformularen

Åbningstider:

Mandag-torsdag 8.00 – 16.30
fredag 8.00 – 15.00

CVR : 33 50 25 67


Byggetilsynet