Fugt, skimmelsvamp og byggesjusk

Fugt, skimmelsvamp og byggesjusk   Så skete det igen …….. at Byggetilsynet.dk tilknyttes et byggeri som tilsynsførende for en privat bygherre alt for langt inde i byggeprocessen..   Denne gang er det desværre ikke første gang at byggefirmaet ser stort på fugt-problemer i byggeperioden,  ikke første gang at byggefirmaet indbygger pjask-våd isolering og bygger videre,  lukker den våde isolering inde og lader skimmelsvampen hygge sig. Byggefirmaet er desværre kendt som et firma der ikke vægter kvliteten højt og bør derfor være under skærpet opsyn. Byggetilsynet.dk bliver koblet på byggeriet umiddelbart efter huset er lukket og klimaskærmen efter byggefirmaets udsagn var færdig. Bygherre bliver bekymret og hidkalder Byggetilsynet.dk. Det første vi ser er en gennemvåd bygning, vandet løber ned af bagmuren, gasbetonen er kraftig opfugtet, gipsplader er sortprikkede af skimmelsvamp. Det erfares at dampspærre er udført forkert – således at der aldrig vil kunne opnås en tæt klimaskærm, kondensen vil på sigt drive ned af dampspærren på den forkerte side med skimmelsvamp og rådskader som følge heraf. Byggetilsynet.dk råder over markedets førende fugtmålings-udstyr og ved hjælp heraf kunne det konstateres at hovedparten af det indbyggede konstruktions-træ havde fugt-% op mod 30 %…….  det skal i den forbindelse siges at råd og skimmelsvamp har idéelle betingelser allerede fra 20 % fugt. Gasbeton-vægge kunne måles til at have 25 % fugt og endnu værre så det ud med isoleringen flere steder. Formålet med dette indlæg, er at gøre opmærksom på de alvorlige følgeskader , der kan forekomme – blot fordi man ikke afdækker byggematerialer, ser stort på at indbygge våde matiealer og endnu værre : Ikke giver byggeriet den fornødne tid til udtørring. Byggetilsynet.dk har i den konkrete sag lavet en udførlig tilsynsrapport indeholdende dokumentation for de faktiske forhold til brug for en senere retssag – derudover er det krævet at byggeriet stoppes, alle våde materialer udskiftes og dernæst skal byggeriet udtørres. Det er jo sørgeligt at sådanne tiltag er nødvendige, det er egentlig ikke så svært at bygge i våde perioder……. hvis blot man tænker over nogle ganske enkle forholdsregler. 1 : Byggematerialer afdækkes indtil de skal anvendes. 2 : Byggematerialer opbevares så vidt det er muligt under tag ( evt. et midlertidigt ½-tag ) 3 : Murværk afdækkes hver aften til fyraften. 4 : Huset lukkes hurtigst muligt med undertag. 5 : Såfremt huset er opført i en våd periode, etableres der udtørring hurtigst muligt efter huset er lukket. Er jeres byggeri også opført i en våd periode, måske er jeres byggeri igang lige nu ? Eller har I fugt-problemer i jeres hus,  så kunne løsningen i alle tilfælde være tage kontakt til Byggetilsynet.dk . “"Professionelt tilsyn og vedholdende opfølgning" — Louise Back Pedersen og Karsten Hedemann, Skødstrup Kontakt - klik...

Læs mere
Byggetilsynet