Forkert valg af byggematerialer giver skimmelsvamp.

Forkert valg af byggematerialer giver skimmelsvamp.   Skimmelsvamp skyldes ofte forkerte valg af byggematerialer. Det understreges i en analyse fra Jysk Analyse, hvor godt 100 danske arkitekter og entreprenører svarer, at fugtproblemer forårsaget af materialevalg er et voksende problem. Skimmelsvamp forårsages af fugtophobning i boligens vægge, gulve og lofter. Så kort kan det siges, og fugtophobning kommer som regel fra facaden eller taget, som på den ene eller anden måde er utæt. Det danske vejr bliver i disse år mere og mere ekstremt, og herved stilles stigende krav til de materialer, der er anvendt for netop at sikre mod vejrliget. Og det er her, at flere danske byggerier fejler. Det skriver Cembrit i en pressemeddelelse. Valget af byggematerialer er nemlig en af hovedsynderne bag de udbredte problemer med råd og svamp i såvel ældre som nyopførte bygninger. Det er konklusionen i en undersøgelse af fugtproblemer i byggeriet, som Jysk Analyse har foretaget for den danske byggematerialeproducent Cembrit. Her er flere end 100 arkitekter og entreprenører fra hele landet blevet spurgt om deres erfaringer med fugtproblemer. I undersøgelsen svarer godt halvdelen af de adspurgte, at de har oplevet problemer med råd og svamp, som har været forårsaget af materialevalget. Og blandt entreprenørerne svarer hver tredje, at de ofte oplever materialevalget som årsag til problemer med råd og svamp. Administrerende direktør i Cembrit, Mogens Fisker, ser undersøgelsesresultatet som et udtryk for, at netop materialevalg er et underbelyst og underprioriteret tema i forhold til den præventive indsats for at begrænse fugtskader. – Undersøgelsen bekræfter os i, at vi kan nå rigtig langt i bekæmpelsen af fugtproblemer, hvis vi bliver mere opmærksomme på de tekniske kvaliteter, der knytter sig til de enkelte byggematerialer, siger han. – Der er stor forskel på, hvor modstandsdygtige byggematerialer er over for fugt, og derfor er det utrolig vigtigt at matche det enkelte byggemateriales modstandskraft til den fugtpåvirkning, som materialet forventes at blive udsat for, uddyber han. Ekspert ikke overrasket Seniorforsker Eva Møller fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) på Aalborg Universitet i København beskæftiger sig med fugt i byggeriet. Hun kender ikke undersøgelsen i detaljer, men hun er ikke overrasket over hovedkonklusionen. – Netop materialevalget er meget vigtigt, når man vurderer, hvor stor risikoen er for, at der opstår fugtproblemer under opførelsen af en bygning, siger Eva Møller. Hun har bl.a. været med til at skrive “Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet”, hvor man for nybyggede huse opererer med forskellige fugtrisikoklasser. Klassen for et hus fastsættes ud fra en kombination af, hvilke fugtpåvirkninger byggeriet udsættes for under opførslen, materialernes evne til at opsuge og afgive fugt samt modtagelighed for skimmelsvampevækst. For alle disse forhold er materialevalget en meget væsentlig parameter. Organisk VS. uorganisk Ifølge Mogens Fisker er der...

Læs mere

Fugt, skimmelsvamp og byggesjusk

Fugt, skimmelsvamp og byggesjusk   Så skete det igen …….. at Byggetilsynet.dk tilknyttes et byggeri som tilsynsførende for en privat bygherre alt for langt inde i byggeprocessen..   Denne gang er det desværre ikke første gang at byggefirmaet ser stort på fugt-problemer i byggeperioden,  ikke første gang at byggefirmaet indbygger pjask-våd isolering og bygger videre,  lukker den våde isolering inde og lader skimmelsvampen hygge sig. Byggefirmaet er desværre kendt som et firma der ikke vægter kvliteten højt og bør derfor være under skærpet opsyn. Byggetilsynet.dk bliver koblet på byggeriet umiddelbart efter huset er lukket og klimaskærmen efter byggefirmaets udsagn var færdig. Bygherre bliver bekymret og hidkalder Byggetilsynet.dk. Det første vi ser er en gennemvåd bygning, vandet løber ned af bagmuren, gasbetonen er kraftig opfugtet, gipsplader er sortprikkede af skimmelsvamp. Det erfares at dampspærre er udført forkert – således at der aldrig vil kunne opnås en tæt klimaskærm, kondensen vil på sigt drive ned af dampspærren på den forkerte side med skimmelsvamp og rådskader som følge heraf. Byggetilsynet.dk råder over markedets førende fugtmålings-udstyr og ved hjælp heraf kunne det konstateres at hovedparten af det indbyggede konstruktions-træ havde fugt-% op mod 30 %…….  det skal i den forbindelse siges at råd og skimmelsvamp har idéelle betingelser allerede fra 20 % fugt. Gasbeton-vægge kunne måles til at have 25 % fugt og endnu værre så det ud med isoleringen flere steder. Formålet med dette indlæg, er at gøre opmærksom på de alvorlige følgeskader , der kan forekomme – blot fordi man ikke afdækker byggematerialer, ser stort på at indbygge våde matiealer og endnu værre : Ikke giver byggeriet den fornødne tid til udtørring. Byggetilsynet.dk har i den konkrete sag lavet en udførlig tilsynsrapport indeholdende dokumentation for de faktiske forhold til brug for en senere retssag – derudover er det krævet at byggeriet stoppes, alle våde materialer udskiftes og dernæst skal byggeriet udtørres. Det er jo sørgeligt at sådanne tiltag er nødvendige, det er egentlig ikke så svært at bygge i våde perioder……. hvis blot man tænker over nogle ganske enkle forholdsregler. 1 : Byggematerialer afdækkes indtil de skal anvendes. 2 : Byggematerialer opbevares så vidt det er muligt under tag ( evt. et midlertidigt ½-tag ) 3 : Murværk afdækkes hver aften til fyraften. 4 : Huset lukkes hurtigst muligt med undertag. 5 : Såfremt huset er opført i en våd periode, etableres der udtørring hurtigst muligt efter huset er lukket. Er jeres byggeri også opført i en våd periode, måske er jeres byggeri igang lige nu ? Eller har I fugt-problemer i jeres hus,  så kunne løsningen i alle tilfælde være tage kontakt til Byggetilsynet.dk . “"Det bedste vi har gjort ifbm. byggeprojektet. " — Trine & Morten (Afleveringsforretning og 1-års gennemgang,...

Læs mere

Pas på: Efterisolering kan give store skader

Pas på: Efterisolering kan give store skader   Forkert efterisolering af dit hus kan give fugtskader, så du taber penge i stedet for at spare. Læs, hvordan du undgår fejl, når du efterisolerer fx loft og mur. Der er normalt mange penge at spare ved at efterisolere, hvis du bor i et ældre hus. Men hvis du ikke isolerer korrekt, kan det i stedet komme til at koste dig penge. Forkert isolering kan give massive problemer med fugt og svamp. – Du ændrer utrolig meget på de fugttekniske forhold i et hus, når du efterisolerer. Det betyder ikke, at du ikke skal gøre det. Det er bare vigtigt, du får den rette rådgivning omkring det, siger arkitekt Tine Nielsen, redaktør for Bolius’ gratis brevkasse ”Spørg eksperten”. ”Spørg eksperten” får netop mange spørgsmål om efterisolering. Ikke mindst fra folk, der har gjort det forkert og nu vil vide, hvordan de kan redde det. Håndværkere har ikke altid styr på efterisolering ! Når du efterisolerer et utæt hus, fjerner du den naturlige ventilation, hvis du ikke på en anden måde sørger for, at fugt fra huset bliver ventileret ud. Så isoleringen skal have en tykkelse, der passer til dit hus, og dampspærren skal være tæt. Ved de rigtige forhold kan dampspærren dog undlades i nogle tilfælde. Du kan i princippet godt selv efterisolere. Og en håndværker – fx en tømrer, der er ved at lægge et nyt tag – kan i princippet også stå for efterisolering samtidig. Men håndværkere kan lave fejl, hvis de udfører noget, der ikke er deres spidskompetence. Brug en rådgiver, før du efterisolerer – Fordi der er stor risiko for fugtskader, hvis det ikke gøres ordentligt, er mit råd altid, at man får en bygningskonstruktør eller ingeniør, som kan se husets tilstand og konstruktioner i en større sammenhæng, til at komme med et bud på, hvilken isolering man skal bruge, hvordan den skal lægges, og hvordan en evt. dampspærre skal placeres og tilsluttes tilstødende bygningsdele. – For det kan være meget forskelligt fra hus til hus – alt efter hvornår det er bygget, og hvilke materialer det er bygget i, forklarer Tine Nielsen. Grelle eksempler på forkert isolering ! I nye huse er der flere, der kommer galt afsted med at lave de forkerte konstruktioner, så ventilation og dampspærrer ikke fungerer korrekt. – Jeg havde en sag, hvor det faktisk var en arkitekt, der havde lavet noget byggeteknisk forkert. Han havde placeret en krydsfinerplade langt ude i konstruktionen og en gasbeton længere inde. Efterisolér ikke alle steder I ældre huse oplever Bjørn Bo Klahn mange boligejere, der er så ivrige efter at isolere, at de propper isolering ind alle vegne. Også ved tagfoden i et koldt tagrum....

Læs mere

Information om byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring   Loven om obligatorisk byggeskadeforsikring trådte i kraft 1. april 2008 og betyder, at den professionelle bygherre, der bygger din nye helårsbolig, skal sørge for, at der samtidigt med ansøgning om byggetilladelse til kommunen også foreligger et tilbud på en byggeskadeforsikring på boligen. Når boligen er færdig, skal den professionelle bygherre over for kommunen dokumentere, at der er tegnet en byggeskadeforsikring. I modsat fald risikerer du, at du ikke lovligt kan bo i huset. En byggeskadeforsikring er din sikkerhed for, at eventuelle væsentlige byggeskader opdages og udbedres hurtigt. En byggeskadeforsikring løber i 10 år fra byggeriet afleveres til dig som forbruger. Hvorfor skal der tegnes en obligatorisk byggeskadeforsikring på din bolig? Formålet med den obligatoriske byggeskadeforsikring er at nedbringe antallet af fejl og mangler i det private boligbyggeri og styrke forbrugernes retsstilling i sager om udbedring af alvorlige byggeskader. Hvis der opstår en væsentlig byggeskade på din nye bolig, kan det stille dig i en vanskelig situation præget af usikkerhed om, hvem der skal udbedre byggeskaden, hvordan du får gennemført et krav mod den ansvarlige, hvornår byggeskaden vil blive udbedret, og om byggeskaden får væsentlige økonomiske konsekvenser for dig. Dertil kommer ligeledes irritationen over, at din nye bolig ikke lever op til det, der i sin tid blev aftalt. Med en obligatorisk byggeskadeforsikring i hånden er du meget bedre stillet, hvis der opstår væsentlige byggeskader på din bolig. Det er nemlig forsikringsselskabet, der sørger for, at entreprenøren udbedrer dækningsberettigede byggeskader. Hvis entreprenøren er gået konkurs, får du i stedet udbetalt erstatning fra forsikringsselskabet. Du slipper altså for at skulle diskutere med håndværkerne om, hvem der skal udbedre skaden. Nedenfor kan du læse mere om, hvad forsikringsordningen indebærer. Hvornår skal der tegnes en byggeskadeforsikring? Der skal tegnes en byggeskadeforsikring i to tilfælde: Ved nybyggeri, der hovedsageligt skal anvendes til helårsbeboelse. Ved ombygninger af eksisterende byggeri, der ombygges til beboelse og hvor ombygningen er væsentlig. Det er din kommune, der vurderer, om en ombygning af eksisterende byggeri er så omfattende, at der skal tegnes en byggeskadeforsikring. Det er den professionelle bygherre, der har pligt til at tegne en byggeskadeforsikring. Der er forsikringspligt i de tilfælde, hvor den professionelle bygherre står for hele byggeprocessen og dermed indgår aftalerne med de entreprenører, der skal opføre din bolig. Der vil således være forsikringspligt i de tilfælde, hvor du som forbruger køber både projekt og grund samtidigt og i de tilfælde, hvor du som forbruger har grunden i forvejen. En professionel bygherre er fx det typehusfirma, der bygger dit nye hus. Du vil således få gavn af en byggeskadeforsikring, hvis du fx køber et nybygget parcelhus, et rækkehus, en del af et dobbelthus eller en ejerlejlighed. Hvis du køber en bolig i en...

Læs mere

Derfor skal du hyre en rådgiver.

Derfor skal du hyre en rådgiver :   Inge Ebbensgaard fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører giver her et indblik i sine egne erfaringer med byggerådgivning.    Det er meget givende engang imellem at blive bekræftet i værdien af det, man beskæftiger sig med. Selv om vi i Foreningen af Rådgivende Ingeniører til dagligt arbejder med byggesektoren, byggereglerne og principperne for lavenergibyggeri, så er der alligevel meget langt til at lede et praktisk byggeprojekt – og da jeg i privatregi lige har været igennem sådan et projekt, har jeg virkelig fået bekræftet værdien af en god rådgiver. I 2004 købte vi et hus fra 1958 – sådan et typisk parcelhus med bittesmå børneværelser, pistolgang og to tilbygninger med fladt tag. Både køkken og badeværelse daterede sig også fra 1959, og om vinteren var det en udfordring at få temperaturen op over 19 grader i visse værelser. Derfor har vi hele tiden vidst, at vi på sigt skulle renovere. Vi havde en idé om, at det skulle foregå som løbende renovering ud fra en 10-års plan – men efter en indgående snak med en byggerådgiver kunne vi se, at projekterne hobede sig op, så vi valgte at få renoveret alt i ét hug og flyttede dermed ud af huset i seks måneder. Selv om mange af idéerne måske nok var vores egne, var rådgiveren med til at konkretisere idéerne og ikke mindst de konsekvenser, de forskellige valg havde, både økonomisk og praktisk. Tilfredshed hos alle parter : Da vi herefter kom til det endelige udbud af projektet, var vi klar over, at vi også ville få brug for rådgivning til selve udførelsen af projektet – og at det nok skulle være en anden end vores første rådgiver. Vi valgte derfor at tilknytte en byggerådgiver – og sjældent har penge været givet så godt ud. Vores nye byggerådgiver kunne hurtigt og konsekvent lukke hullerne i vores projektbeskrivelser. For eksempel havde vi et enkelt ønske om gulvvarme i badeværelset, men det var byggerådgiveren, der fik konkretiseret det og klarlagt specifikationerne, så vi nu har individuel justerbar gulvvarme i flere rum. På samme måde fik han konkretiseret andre af vores flyvske ønsker, samtidig med at vi hele tiden kunne ændre materialevalg og udseende efter vores egen smag. Det var også byggerådgiveren, der fik skruet en kontrakttekst og afregningsform sammen, der – baseret på AB92 – kunne stille både os og entreprenøren tilfreds. Rådgiverens meget detaljerede beskrivelse og tilbudsliste har efterfølgende givet os et værktøj til både at afregne og op- og nedjustere ydelserne på en for begge parter rimelig måde. Sikkerhed i processen: I processen har vi ikke deltaget i et eneste byggemøde. Det gjorde vores rådgiver og afleverede troligt et detaljeret referat til...

Læs mere
Byggetilsynet