Ændringer i Byggetilsynet.dk

Byggetilsynet.dk opgraderer 🙂 Byggetilsynet.dk har i de sidste 13 år været drevet som en enmandshær, dvs. alt der er udført i firmaet er udført af indehaveren Claus Lauritzen. Byggetilsynet.dk har over de sidste mange år oplevet en konstant stigende tilgang af opgaver, mest af alt skyldes dette den høje kundetilfredshed og deling af oplevelserne mund-til-mund. Det er jeg stolt over og glad for – jeg forsøger hver eneste dag at gå ydmygt til mine opgaver og gør hvad jeg kan for at få alle mine kunder trygt i mål. Byggetilsynet.dk har de sidste 5 år ligget solidt plantet på en førsteplads på Trustpilot i kategorien “Byggesagkyndig” og som følge heraf bl.a.  er mængden af opgaver nået dertil, hvor jeg ser mig nødsaget til at frigøre nogle ressourcer fra mig selv. Derfor er der pr. 1.11.2020 ansat en koordinator til at håndtere en stor del af det administrative, såsom fakturering, bogføring, håndtering af henvendelser – både på tlf. og via hjemmesiden, samt kalenderstyring. Det frigør en masse tid til mig, så jeg kan bruge endnu mere tid på byggepladserne – det er jo derude jeg gør allermest gavn. Tag godt imod de nye...

Læs mere

Overvejer I at købe hus ? – Køberrådgivning – Byggetilsynet.dk

Overvejer I at købe hus ?   Det går stærkt i boligmarkedet igen og Byggetilsynet.dk mærker en stærkt stigende tilgang af opgaver med køberrådgivning. Oftest skal der reageres hurtigt ifbm. køb af hus, da der i flere og flere tilfælde opleves at husene sælges efter ganske kort tid på markedet. Det er Byggetilsynet.dk vidende om og derfor vil I opleve at Byggetilsynet.dk reagerer hurtigt og oftest kan en køberrådgivning gennemføres  indenfor 24 timer. Det er en hurtig reaktionstid. Når I står for at købe hus, er det vigtigt at få en uvildig gennemgang – ofte ser Byggetilsynet.dk væsentlige fejl og mangler i tilstandsrapporten. Disse fejl og mangler kan medføre dels en anmeldelse af den byggesagkyndige der har udført tilstandsrapporten og dels kan notatet fra gennemgangen bruges i den videre forhandling om huset, hvis man fortsat er interesseret . Tag kontakt til Byggetilsynet.dk og hør nærmere om hvordan I undgår at købe katten i sækken ved hjælp af en køberrådgivning. “"Uvurderlig hjælp – er ikke den billigste, men garanteret den grundigste !" — Eva & Bjarne Ditlevsen (Hanherred Byg / Holmsø Huset) Kontakt - klik her Byggetilsynet.dk Bytorvet 3, 1.sal 8541 Skødstrup T : 76 42 02 00 Kontakt : Brug kontaktformularen Åbningstider: Mandag-torsdag 8.00 – 16.30 fredag 8.00 – 15.00 CVR : 33 50 25...

Læs mere

Undgå misfarvninger og skader på murværk.

Undgå misfarvninger og skader på murværk.   Murerfagets parter blæser til kamp mod manglende afdækning på byggepladsen, netop fordi kraftig regn og vejrlig under opførelsen er årsag til de største skader på et muret byggeri. På hver eneste murstensleverance skal der i 2015 ligge en vejledning i, hvordan murværk og materialer skal opbevares og afdækkes på byggepladsen. Med vejledningen ønsker murefagets arbejdsgivere, murerne og murstensproducenterne at reducerer risikoen for misfarvning og skader på murværk under opførelsen. De tre parter Danske Byggeri, 3F og Kalk- og Teglværksforeningen har givet hinanden en musketer-ed på at gøre endnu en indsats for at forbedre afdækning og kvalitetssikringen på byggepladsen. ”Vi har set det alle sammen. Et igangværende byggeri, hvor afdækningen af murværket ikke er tilstrækkelig. Ofte er det en forglemmelse, men vi ved også, at nogle murere er i tvivl om, hvordan afdækningen bedst foretages samt hvornår den skal etableres”, fortæller direktør i Kalk- og Teglværksforeningen Tommy Bisgaard. Moderne emballage får mange til at tro, at der ved leverancen er tilstrækkelig afdækning på materialer, der oplagres på byggepladsen. Rapporter fra Byggeskadefonden tegner imidlertid et helt andet billede. På byggepladsen udsættes oplagrede materialer ikke alene for vind og vejr med stor opfugtning som resultat, men ofte også for stød fra andre materialer eller fx transport mellem flere forskellige steder på byggepladsen. Når det gælder opførelsen af helt nyt murværk, så angiver branchen en håndfuld regler for, hvad en god afdækning skal: – Lede regnvand bort – Hindre nedsivning af vand i hulrum, ned ad muren eller ind i murværket – Vedligeholdes og forblive intakt, indtil en permanent afdækning i form af tagkonstruktion og sålbænke er på plads samt at mørtlen er hærdet af. – Skal koordineres med andre fag på byggepladsen – Foretages senest ved arbejdstids ophør eller ved kraftig regn i arbejdstiden Erfaringer viser, at noget af det, som smutter, er at afdækningen som minimum skal dække dagens produktion. Det skal også nå mindst 60 cm ned over murværket og afsluttes med en lægte på begge sider af presenningen, så der er luft til murværket og så det samtidig undgås at den blæser op. På denne årstid skal materialer og murværk også beskyttes med isolering, så der ikke opstår frostskader i murværket. Vejledningen kan også downloades her Kilde: Bygitegl.dk “"Tilfredshed, grundig gennemgang og god rådgivning" — Ivan Hviid (Rådgivning ifbm. afslutning af byggesag) Kontakt - klik her Byggetilsynet.dk Bytorvet 3, 1.sal 8541 Skødstrup T : 76 42 02 00 Kontakt : Brug kontaktformularen Åbningstider: Mandag-torsdag 8.00 – 16.30 fredag 8.00 – 15.00 CVR : 33 50 25...

Læs mere

Danskerne vil have troværdige håndværkere

Danskerne vil have troværdige håndværkere   Når forbrugerne skal vælge deres håndværker, betyder prisen mindre, end man skulle tro. I stedet lægger forbrugerne vægt på troværdighed og topkvalitet, viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri. Tømrermester Jakob Ebbesen har en tømrervirksomhed i Fårvang, og her er overvægten af hans kunder private forbrugere. Han kan sagtens nikke genkendende til resultaterne i Dansk Byggeris nye forbrugerundersøgelse. Han oplever også en stigende tendens til, at kunderne prioriterer kvalitet og troværdighed frem for pris. Det fortæller Dansk Byggeri i en pressemeddelelse. – Jeg laver mange tilbud og får ofte den tilbagemelding, at jeg ikke var den billigste, men at de vælger mig alligevel, fordi mit tilbud var det grundigste og mest troværdige, fortæller Jakob Ebbesen og fortsætter: – Selvfølgelig er der kunder, som kun tænker på at få den billigste løsning. Det må de gerne. Men så gør jeg meget ud af, at de skal vide, hvad de får. Det er ikke noget problem, hvis vi får afstemt forventningerne inden, vi går i gang. Prisen er ikke det vigtigste Dansk Byggeri har i en undersøgelse spurgt de danske boligejere, hvad der er vigtigst for dem, når de skal benytte en håndværker. Resultatet er spændende, for forbrugerne er ikke – som man måske skulle tro – optaget af prisen eller hvor hurtigt, de kan få lavet en byggeopgave. De to forhold er blandt de mindst vigtige for forbrugerne. Forbrugerne lægger mest vægt på, at håndværkeren er troværdig, leverer topkvalitet og har styr på de byggetekniske regler. – God kundepleje handler om mange ting. Håndværket skal naturligvis være i orden, men undersøgelsen viser klart, at troværdighed og tillid er afgørende for, om kunden er tilfreds med resultatet. Som håndværker kan det derfor godt betale sig at bruge tid på den dialog og gensidige forventningsafstemning, der skal til, for at skabe et godt forhold til kunden, siger Inger Petersen Thalund, HR og kommunikationschef i Dansk Byggeri. Danske kunder er loyale Når en kunde anbefaler en håndværker til et familiemedlem eller en bekendt, er det en form for personlig blåstempling. Denne blåstempling fra en kunde til en anden er utrolig vigtig i forhold til at få flere kunder fremover. Hele 80 procent af de danske boligejere finder nemlig frem til deres håndværker via anbefalinger fra venner og bekendte, viser Bolius’ Boligejeranalyse fra 2014. Kilde: Dagens Byggeri “"Professionelt tilsyn og vedholdende opfølgning" — Louise Back Pedersen og Karsten Hedemann, Skødstrup Kontakt - klik her Byggetilsynet.dk Bytorvet 3, 1.sal 8541 Skødstrup T : 76 42 02 00 Kontakt : Brug kontaktformularen Åbningstider: Mandag-torsdag 8.00 – 16.30 fredag 8.00 – 15.00 CVR : 33 50 25...

Læs mere

Forkert valg af byggematerialer giver skimmelsvamp.

Forkert valg af byggematerialer giver skimmelsvamp.   Skimmelsvamp skyldes ofte forkerte valg af byggematerialer. Det understreges i en analyse fra Jysk Analyse, hvor godt 100 danske arkitekter og entreprenører svarer, at fugtproblemer forårsaget af materialevalg er et voksende problem. Skimmelsvamp forårsages af fugtophobning i boligens vægge, gulve og lofter. Så kort kan det siges, og fugtophobning kommer som regel fra facaden eller taget, som på den ene eller anden måde er utæt. Det danske vejr bliver i disse år mere og mere ekstremt, og herved stilles stigende krav til de materialer, der er anvendt for netop at sikre mod vejrliget. Og det er her, at flere danske byggerier fejler. Det skriver Cembrit i en pressemeddelelse. Valget af byggematerialer er nemlig en af hovedsynderne bag de udbredte problemer med råd og svamp i såvel ældre som nyopførte bygninger. Det er konklusionen i en undersøgelse af fugtproblemer i byggeriet, som Jysk Analyse har foretaget for den danske byggematerialeproducent Cembrit. Her er flere end 100 arkitekter og entreprenører fra hele landet blevet spurgt om deres erfaringer med fugtproblemer. I undersøgelsen svarer godt halvdelen af de adspurgte, at de har oplevet problemer med råd og svamp, som har været forårsaget af materialevalget. Og blandt entreprenørerne svarer hver tredje, at de ofte oplever materialevalget som årsag til problemer med råd og svamp. Administrerende direktør i Cembrit, Mogens Fisker, ser undersøgelsesresultatet som et udtryk for, at netop materialevalg er et underbelyst og underprioriteret tema i forhold til den præventive indsats for at begrænse fugtskader. – Undersøgelsen bekræfter os i, at vi kan nå rigtig langt i bekæmpelsen af fugtproblemer, hvis vi bliver mere opmærksomme på de tekniske kvaliteter, der knytter sig til de enkelte byggematerialer, siger han. – Der er stor forskel på, hvor modstandsdygtige byggematerialer er over for fugt, og derfor er det utrolig vigtigt at matche det enkelte byggemateriales modstandskraft til den fugtpåvirkning, som materialet forventes at blive udsat for, uddyber han. Ekspert ikke overrasket Seniorforsker Eva Møller fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) på Aalborg Universitet i København beskæftiger sig med fugt i byggeriet. Hun kender ikke undersøgelsen i detaljer, men hun er ikke overrasket over hovedkonklusionen. – Netop materialevalget er meget vigtigt, når man vurderer, hvor stor risikoen er for, at der opstår fugtproblemer under opførelsen af en bygning, siger Eva Møller. Hun har bl.a. været med til at skrive “Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet”, hvor man for nybyggede huse opererer med forskellige fugtrisikoklasser. Klassen for et hus fastsættes ud fra en kombination af, hvilke fugtpåvirkninger byggeriet udsættes for under opførslen, materialernes evne til at opsuge og afgive fugt samt modtagelighed for skimmelsvampevækst. For alle disse forhold er materialevalget en meget væsentlig parameter. Organisk VS. uorganisk Ifølge Mogens Fisker er der...

Læs mere