Solcelleejere bliver straffet på pengepungen

  Solcelleejere bliver straffet på pengepungen med skjult regelændring.   En ny regelændring kan koste husejere med solceller 100.000 kroner på salgsprisen, fordi de risikerer ikke længere at få samme lave energimærke som tidligere.   Husejere med solceller risikerer, at deres hus i dag får et ringere energimærke, end det ville have fået før 8. marts i år. I al ubemærkethed er reglerne omkring energimærkning af huse nemlig ændret via en ny bekendtgørelse. Det betyder, at et solcelleanlæg nu kun forbedrer husets energitilstand på den del af elforbruget, der går til husets drift. Tidligere var det hele elproduktionen fra solcellerne, der kunne modregnes. Samtidig er det så ovenikøbet kun en del af elforbruget til bygningsdriften, der kan kompenseres for – beregnet efter, hvor meget af elforbruget der forekommer, mens solen skinner. Ifølge energivejleder Anette Klidsbjerg fra Energitjenesten vil forandringen i værste fald kunne betyde, at et hus går et trin eller to ned i energimærke på grund af denne ændring, hvilket ifølge Statens Byggeforskning kan koste ca. 100.000 i salgsprisen. »Ingen har gjort opmærksom på denne ændring, så derfor kommer det bag på husejerne, at de – uden at have foretaget sig noget – pludselig må leve med et D-mærke i stedet for et C-mærke,« siger hun og henviser til kontakter med boligejere og andre energirådgivere omkring spørgsmålet. Ifølge energivejlederen kunne et hus med solceller tidligere godskrive 10.000 kWh på energimærket fra det totale elforbrug i huset. I dag kan et hus med solceller og fjernvarme – hvor elforbruget blot kommer fra én til to cirkulationspumper – trække i størrelsesordenen 200-250 kWh fra på mærket. »Det kan være fornuftigt nok at ændre mærkningsreglerne, så det kun er husets elforbrug, som solcellerne kan kompensere for. Men det er ikke i orden, at myndighederne ikke fortæller forbrugerne om det,« siger Anette Klidsbjerg fra Energitjenesten. Dækkede over dårlig isolering. Ændringen er sket via en bekendtgørelse,  der trådte i kraft den 8. marts 2014. Ifølge Energistyrelsen er den alene ændret, fordi man ønsker overensstemmelse mellem reglerne for energimærkning af huse og bygningsreglementets regler for beregning af energirammer på nye huse og større ombygninger. »Både ændringen af bekendtgørelsen og ændringen af bygningsreglementet har, som alle ændringer i bygningsreglementet, været i høring i branchen«, forklarer kontorchef Henrik Andersen. Ændringen i selve bygningsreglementet blev gennemført ved årsskiftet 2012-13, og formålet med den er ifølge Energistyrelsen at sikre mod for fordelagtige indregninger af vedvarende energi i energirammen. For eksempel kunne elproduktion fra solceller kompensere for manglende isolering eller uhensigtsmæssige designvalg. Det er lovpligtigt at få lavet et nyt energimærke i forbindelse med salg og udlejning af huse. Cirka hvert 7. år skal et energimærke på et hus eller en lejlighed fornys under alle omstændigheder.   Kilde: ing.dk...

Læs mere

Riv ned og byg nyt .

Riv ned og byg nyt   Det kan være langt dyrere at renovere end at bygge nyt. Derfor kan det ofte betale sig at finde et håndværkertilbud, rive det ned og få bygget drømmehuset på grunden, viser beregninger.  Udsigten til at få sit drømmehus får flere danskere til at gå på udkig efter et håndværkertilbud, som de kan rive ned og forvandle til et nyt hus i det kvarter, som de altid har ønsket sig at bo i. Selv om tendensen er vokset mest i området omkring København, så er det muligt at finde huse næsten alle steder i landet, hvor der er økonomisk fornuft i at fjerne det gamle og bygge et nyt hus i bedre kvalitet. Det forklarer Per Grunert, der er rådgivningschef i Bolius, der er et uvildigt videncenter for boligejere. »Der er en stigende tendens til, at folk bygger nyt. Vi ser ofte, at folk går efter de billige huse med en fornuftig beliggenhed i et område, de gerne vil bo i. De går typisk ud og kigger efter et håndværkertilbud, som man kan rive ned og bygge nyt på,« siger Per Grunert. Flere har nemlig gennemskuet, at et nybygget hus giver mange fordele i form af et bedre indeklima, mindre vedligeholdelse samt en bedre langsigtet økonomi. Desuden giver det altså mulighed for at skabe et hus efter sit eget hoved på en god beliggenhed. »Med et nybygget hus får man en fleksibilitet i form af, at man kan bygge anderledes, få andre dimensioner i rummene samt et topmoderne hus med høj energistandard, som er helt vedligeholdelsesfrit mange år ud i fremtiden. Desuden kan det være en god forretning, hvis huset og grunden er billig. Til sammenligning koster en renovering af et gammelt hus jo det samme, lige meget hvor det er placeret,« forklarer Per Grunert. Han understreger, at mange undervurderer, hvor meget en gennemgående renovering af et hus kan løbe op i. Dertil kommer, at energirenoveringen ofte ikke kan betale sig på de gamle huse, da de stadig vil være ringere energimæssigt, og at der vil være mere løbende vedligeholdelse. »Selv et parcelhus i nogenlunde vedligeholdt stand er enormt dyrt at renovere, hvis de store udskiftninger ikke er foretaget, og det er de sjældent. Hvis man skal have nyt badeværelse, gæstetoilet, køkken, nye vinduer og efterisolering samt male, ordne træværk og hvad ellers er nødvendigt for at få et ældre parcelhus bare nogenlunde sammenligneligt med et nyt hus, så bliver regningen omkring 700.000 kr.,« lyder det fra Per Grunert. Stigning i København Byggeselskaber som Huscompagniet, Euro-Dan og Lind & Risør oplever også en stigning i kunder, der vil have gamle huse revet ned. Det sker i høj grad i områderne omkring Købehavn, at folk...

Læs mere

Kun lovkrav kan forhindre overophedede lavenergi-huse.

Kun lovkrav kan forhindre overophedede lavenergi-huse.   En række lavenergihuse har problemer med overophedning om sommeren, kulde om vinteren og støj og dårligt indeklima, viser ny rapport. Stil lovkrav til indeklimaet i lavenergihuse, mener forsker bag rapporten. Om sommeren er der så varmt i stuen, at der ikke er til at være og om vinteren kan klaprer børnene med tænderne på deres værelser, fordi rummene ikke kan varmes op. Det er nogle af de problemer, som lektor Tine Steen Larsen fra Aalborg Universitets Strategisk Forskningscenter for energineutralt byggeri har registreret i et forskningsprojekt, hvor hun har fulgt en række familier, der bor i lavenergihuse. »Problematikken med overophedning er velkendt fra tidligere, men problemet bliver tydeligere i lavenergibyggeriet, fordi boligen meget hurtigt bliver varm,« siger hun i en pressemeddelelse. Tine Steen Larsen har fulgt de familier, der flyttede ind i otte af de ti passivhuse, der blev opført i det såkaldte Komforthus-projekt. Det er langt fra alle lavenergihuse, der giver beboerne hedeture, men i en del husene er der problemer. Overophedning, kulde og støj: I rapporten lister hun en række eksempler på indeklimaproblemer op: Overophedning: Sydvendte vinduespartier uden ordentlig solafskærmning giver overophedning af huset. God isolering og manglende udluftning forstærker problemet. For koldt: Underdimensionerede varmeanlæg giver problemer, når det er meget koldt udenfor (-12 grader og derunder) og beboerne vil have en rumtemperatur over 20. Støj: Den øgede lufttæthed og isolering virker lydisolerende, så lyde fra husets installation opleves mere generende. Desuden overholder en del huse ikke det beregnede energiforbrug. Bør være krav om dokumentation af indeklima: I dag stilles der ikke krav om dokumentation af indeklimaet i boliger, men det skal der fremover, mener Tine Steen Larsen. »Vores anbefaling lægger op til, at indeklimaet i fremtidens lavenergibyggeri bliver vægtet på lige fod med energiforbruget, da der i dag ikke er noget krav til dokumentation af indeklimaet i boliger. Det bliver der forhåbentligt fremover.« Mange lavenergihus-producenter har skudt skylden på brugerne, når de skal forklare problemerne med indeklima og energiforbrug. Og beboerne spiller en meget stor rolle, ifølge Tine Steen Larsen. Rapporten dokumenterer, at der er en faktor 3-4 imellem energiforbruget for forskellige familier, der bor i de samme typer huse. Men det er bare ikke nogen undskyldning. Bør ændret adfærd være forudsætning? »Det bør diskuteres, om det skal være nødvendigt med en ændret adfærd for at bo i et lavenergihus. Beboere uden en ”energivenlig” adfærd skal også kunne bo i lavenergihuse, uden at det føles som en begrænsning i deres adfærd. Der bør derfor aldrig indskrænkes i beboernes personlige komfort. Hvis det bliver nødvendigt, vil lavenergikonceptet ikke kunne opnå succes.« Hendes rapport vil nu blive brugt til at stille krav til den såkaldte Lavenergiklasse 2020 – en frivillig lavenergiklasse,...

Læs mere