Tilstandsrapporten er ingen garanti.   En tilstandsrapport udarbejdes ved næsten alle hushandler i Danmark. Den skal oplyse mulige købere om væsentlige fejl ved huset, og tjener samtidig som grundlag for ejerskifteforsikringen. Tilstandsrapporten har visse begrænsninger Som køber skal man være opmærksom på, at tilstandsrapporten har visse begrænsninger. Den ophandler alene bygningernes tekniske forhold, ikke grunden, husets indretning, installationer udenfor bygningen osv. Endvidere omfatter den ikke installationernes funktionsdygtighed.. Derudover kan den bygningssagkyndige, som laver tilstandsrapporten, ikke opdage skjulte fejl og mangler. Der kan være mug, rust eller ødelagte gulve under tæpperne. Dette gør at en ejerskifteforsikring i mange tilfælde er væsentlig at tegne, idet den netop træde ind og dække de skjulte fejl og mangler. Den dækker naturligvis ikke alt for eksempel dækker den ikke sædvanligt slid og ælde. Huskøber skal betale fejl og mangler fra tilstandsrapporten Som huskøber er det vigtigt at være klar over, at alle de fejl og mangler som er nævnt i tilstandsrapporten, skal man selv betale for at få rettet. Det kan selvfølgelig være et godt argument for at få prisen på huset sat ned. Sådan bedømmes skaderne i tilstandsrapporten I tilstandsrapporten bedømmes skaderne på en skala fra med seks trin: IB – ingen bemærkninger K0 – rent kosmetiske skader K1 – mindre alvorlige skader, som ikke har indflydelse på bygningsdelens funktion K2 – alvorlige skader, hvor bygningsdelens funktion vil svigte K3 – kritiske skader, hvor bygningsdelens funktion vil svigte og hvor det kan medføre skader på andre bygningsdele UN – undersøges nærmere, hvilket betyder at den bygningssagkyndige ikke kan overskue konsekvenserne af en fejl eller mangel. Du bør være opmærksom på, om der foreligger en ordentlig beskrivelse af skadens omfang. Også selvom der er foretaget en bedømmelse ud fra ovenstående skala. Det kan være dyrere at få udbedret en K2-skade end en K3-skade. Er der skader bedømt med UN, er det op til huskøberen selv at få afdækket omfang og konsekvenser, idet skaden kan vise sig at være dyr at afhjælpe.   Kommentar fra Byggetilsynet.dk : Som artiklen ovenfor beskriver det, så er tilstandsrapporten ingen garanti. Man fristes til at sige tværtimod, da tilstandsrapporterne stadig er behæftet med mange fejl. Anbefalingen her fra er at man tager en byggesagkyndig person med ud og besigtiger ejendommen inden man endelig beslutter sig. Læs mere om Byggetilsynet.dk’s købsrådgivning her – ved spørgsmål, tag kontakt til Byggetilsynet.dk som står klar med råd og vejledning. Kilde: Banktorvet.dk “"Tilfredshed, grundig gennemgang og god rådgivning" — Ivan Hviid (Rådgivning ifbm. afslutning af byggesag) Kontakt - klik her Byggetilsynet.dk Vesterballevej 27, 1.th 7000 Fredericia T : 76 42 02 00 Kontakt : Brug kontaktformularen Åbningstider: Mandag-torsdag 8.00 – 16.30 fredag 8.00 – 15.00 CVR : 33 50 25...

Fejl i næsten alle tilstandsrapporter Kun hver fjerde fejlrapport ved salg af en ejerbolig er retvisende. Resten er enten fejlbehæftede eller acceptable med mindre fejl, viser den seneste undersøgelse fra Teknisk Revision, som holder øje med de bygningssagkyndiges arbejde. I 2010 blev der skrevet 63.955 tilstandsrapporter. Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske Boligadvokater, mener, at de indeholder alt for mange fejl, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. »Ordningen skal beskytte forbrugere, som tager deres livs vigtigste økonomiske beslutning, når de køber et hus. Derfor er resultatet simpelthen ikke godt nok,« siger Jan Schøtt-Petersen. Fejl i tilstandsrapporter kan koste forbrugerne dyrt. Nogle betaler en alt for høj pris for boligen. Andre lader være med at tegne en ejerskifteforsikring og må derfor selv dække skaderne. Direktør Torben Kaas fra Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter mener, at tallene ikke er foruroligende, og at fejlprocenten i virkeligheden er langt lavere, end denne opgørelse giver udtryk for. »Der bliver udarbejdet flere tusinde tilstandsrapporter om året. Selvfølgelig bliver der jokket ved siden af. Det sker bare ikke i dette omfang,« siger Torben Kaas til Jyllands-Posten. Ifølge teknisk revisor Sven Heiner, der for Erhvervs- og Byggestyrelsen holder øje med de byggesagkyndiges arbejde, er problemet, at det er sælger, der vælger den byggesagkyndige. Sælgeren har kun interesse i at få ydelsen så billigt som muligt, mens køberen har interesse i at få den mest grundige tilstandsrapport. »Køberen bliver offer for sælgerens gevinst,« siger Sven Heiner til avisen   Kommentar fra Byggetilsynet.dk : Ja, så var tilstandsrapporterne i medierne igen – ikke uventet, desværre. Byggetilsynet.dk udfører mange købsrådgivninger og må med skam meddele at det er mere reglen end undtagelsen at vi finder alvorlige fejl og mangler som ikke er nævnt i tilstandrapporten. Rådet her fra vil lyde, at uanset, hvor fyldestgørende en tilstandrapport ser ud, få altid en rådgiver  med byggeteknisk indsigt med på sidelinien, når I besigtiger jeres måske kommende ejendom.. Udgiften til en købsrådgivning vil ofte tjene sig mangefoldigt ind igen i form af et væsentlig bedre overblik over ejendommens tilstand , samt et bedre overblik over økonomien i de nødvendige reperationer der måtte ligge og vente. Læs meget mere om købsrådgivning her på siden. Kontakt Byggetilsynet.dk for uddybning. Kilde: Business.dk “"Enorm støtte i byggeforløbet !" — Bjarne & Pernille (Beneé-hus, Skødstrup) Kontakt - klik her Byggetilsynet.dk Vesterballevej 27, 1.th 7000 Fredericia T : 76 42 02 00 Kontakt : Brug kontaktformularen Åbningstider: Mandag-torsdag 8.00 – 16.30 fredag 8.00 – 15.00 CVR : 33 50 25...