Forkert valg af byggematerialer giver skimmelsvamp.   Skimmelsvamp skyldes ofte forkerte valg af byggematerialer. Det understreges i en analyse fra Jysk Analyse, hvor godt 100 danske arkitekter og entreprenører svarer, at fugtproblemer forårsaget af materialevalg er et voksende problem. Skimmelsvamp forårsages af fugtophobning i boligens vægge, gulve og lofter. Så kort kan det siges, og fugtophobning kommer som regel fra facaden eller taget, som på den ene eller anden måde er utæt. Det danske vejr bliver i disse år mere og mere ekstremt, og herved stilles stigende krav til de materialer, der er anvendt for netop at sikre mod vejrliget. Og det er her, at flere danske byggerier fejler. Det skriver Cembrit i en pressemeddelelse. Valget af byggematerialer er nemlig en af hovedsynderne bag de udbredte problemer med råd og svamp i såvel ældre som nyopførte bygninger. Det er konklusionen i en undersøgelse af fugtproblemer i byggeriet, som Jysk Analyse har foretaget for den danske byggematerialeproducent Cembrit. Her er flere end 100 arkitekter og entreprenører fra hele landet blevet spurgt om deres erfaringer med fugtproblemer. I undersøgelsen svarer godt halvdelen af de adspurgte, at de har oplevet problemer med råd og svamp, som har været forårsaget af materialevalget. Og blandt entreprenørerne svarer hver tredje, at de ofte oplever materialevalget som årsag til problemer med råd og svamp. Administrerende direktør i Cembrit, Mogens Fisker, ser undersøgelsesresultatet som et udtryk for, at netop materialevalg er et underbelyst og underprioriteret tema i forhold til den præventive indsats for at begrænse fugtskader. – Undersøgelsen bekræfter os i, at vi kan nå rigtig langt i bekæmpelsen af fugtproblemer, hvis vi bliver mere opmærksomme på de tekniske kvaliteter, der knytter sig til de enkelte byggematerialer, siger han. – Der er stor forskel på, hvor modstandsdygtige byggematerialer er over for fugt, og derfor er det utrolig vigtigt at matche det enkelte byggemateriales modstandskraft til den fugtpåvirkning, som materialet forventes at blive udsat for, uddyber han. Ekspert ikke overrasket Seniorforsker Eva Møller fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) på Aalborg Universitet i København beskæftiger sig med fugt i byggeriet. Hun kender ikke undersøgelsen i detaljer, men hun er ikke overrasket over hovedkonklusionen. – Netop materialevalget er meget vigtigt, når man vurderer, hvor stor risikoen er for, at der opstår fugtproblemer under opførelsen af en bygning, siger Eva Møller. Hun har bl.a. været med til at skrive “Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet”, hvor man for nybyggede huse opererer med forskellige fugtrisikoklasser. Klassen for et hus fastsættes ud fra en kombination af, hvilke fugtpåvirkninger byggeriet udsættes for under opførslen, materialernes evne til at opsuge og afgive fugt samt modtagelighed for skimmelsvampevækst. For alle disse forhold er materialevalget en meget væsentlig parameter. Organisk VS. uorganisk Ifølge Mogens Fisker er der...

Fugt, skimmelsvamp og byggesjusk   Så skete det igen …….. at Byggetilsynet.dk tilknyttes et byggeri som tilsynsførende for en privat bygherre alt for langt inde i byggeprocessen..   Denne gang er det desværre ikke første gang at byggefirmaet ser stort på fugt-problemer i byggeperioden,  ikke første gang at byggefirmaet indbygger pjask-våd isolering og bygger videre,  lukker den våde isolering inde og lader skimmelsvampen hygge sig. Byggefirmaet er desværre kendt som et firma der ikke vægter kvliteten højt og bør derfor være under skærpet opsyn. Byggetilsynet.dk bliver koblet på byggeriet umiddelbart efter huset er lukket og klimaskærmen efter byggefirmaets udsagn var færdig. Bygherre bliver bekymret og hidkalder Byggetilsynet.dk. Det første vi ser er en gennemvåd bygning, vandet løber ned af bagmuren, gasbetonen er kraftig opfugtet, gipsplader er sortprikkede af skimmelsvamp. Det erfares at dampspærre er udført forkert – således at der aldrig vil kunne opnås en tæt klimaskærm, kondensen vil på sigt drive ned af dampspærren på den forkerte side med skimmelsvamp og rådskader som følge heraf. Byggetilsynet.dk råder over markedets førende fugtmålings-udstyr og ved hjælp heraf kunne det konstateres at hovedparten af det indbyggede konstruktions-træ havde fugt-% op mod 30 %…….  det skal i den forbindelse siges at råd og skimmelsvamp har idéelle betingelser allerede fra 20 % fugt. Gasbeton-vægge kunne måles til at have 25 % fugt og endnu værre så det ud med isoleringen flere steder. Formålet med dette indlæg, er at gøre opmærksom på de alvorlige følgeskader , der kan forekomme – blot fordi man ikke afdækker byggematerialer, ser stort på at indbygge våde matiealer og endnu værre : Ikke giver byggeriet den fornødne tid til udtørring. Byggetilsynet.dk har i den konkrete sag lavet en udførlig tilsynsrapport indeholdende dokumentation for de faktiske forhold til brug for en senere retssag – derudover er det krævet at byggeriet stoppes, alle våde materialer udskiftes og dernæst skal byggeriet udtørres. Det er jo sørgeligt at sådanne tiltag er nødvendige, det er egentlig ikke så svært at bygge i våde perioder……. hvis blot man tænker over nogle ganske enkle forholdsregler. 1 : Byggematerialer afdækkes indtil de skal anvendes. 2 : Byggematerialer opbevares så vidt det er muligt under tag ( evt. et midlertidigt ½-tag ) 3 : Murværk afdækkes hver aften til fyraften. 4 : Huset lukkes hurtigst muligt med undertag. 5 : Såfremt huset er opført i en våd periode, etableres der udtørring hurtigst muligt efter huset er lukket. Er jeres byggeri også opført i en våd periode, måske er jeres byggeri igang lige nu ? Eller har I fugt-problemer i jeres hus,  så kunne løsningen i alle tilfælde være tage kontakt til Byggetilsynet.dk . “"Det bedste vi har gjort ifbm. byggeprojektet. " — Trine & Morten (Afleveringsforretning og 1-års gennemgang,...

Pas på: Efterisolering kan give store skader   Forkert efterisolering af dit hus kan give fugtskader, så du taber penge i stedet for at spare. Læs, hvordan du undgår fejl, når du efterisolerer fx loft og mur. Der er normalt mange penge at spare ved at efterisolere, hvis du bor i et ældre hus. Men hvis du ikke isolerer korrekt, kan det i stedet komme til at koste dig penge. Forkert isolering kan give massive problemer med fugt og svamp. – Du ændrer utrolig meget på de fugttekniske forhold i et hus, når du efterisolerer. Det betyder ikke, at du ikke skal gøre det. Det er bare vigtigt, du får den rette rådgivning omkring det, siger arkitekt Tine Nielsen, redaktør for Bolius’ gratis brevkasse ”Spørg eksperten”. ”Spørg eksperten” får netop mange spørgsmål om efterisolering. Ikke mindst fra folk, der har gjort det forkert og nu vil vide, hvordan de kan redde det. Håndværkere har ikke altid styr på efterisolering ! Når du efterisolerer et utæt hus, fjerner du den naturlige ventilation, hvis du ikke på en anden måde sørger for, at fugt fra huset bliver ventileret ud. Så isoleringen skal have en tykkelse, der passer til dit hus, og dampspærren skal være tæt. Ved de rigtige forhold kan dampspærren dog undlades i nogle tilfælde. Du kan i princippet godt selv efterisolere. Og en håndværker – fx en tømrer, der er ved at lægge et nyt tag – kan i princippet også stå for efterisolering samtidig. Men håndværkere kan lave fejl, hvis de udfører noget, der ikke er deres spidskompetence. Brug en rådgiver, før du efterisolerer – Fordi der er stor risiko for fugtskader, hvis det ikke gøres ordentligt, er mit råd altid, at man får en bygningskonstruktør eller ingeniør, som kan se husets tilstand og konstruktioner i en større sammenhæng, til at komme med et bud på, hvilken isolering man skal bruge, hvordan den skal lægges, og hvordan en evt. dampspærre skal placeres og tilsluttes tilstødende bygningsdele. – For det kan være meget forskelligt fra hus til hus – alt efter hvornår det er bygget, og hvilke materialer det er bygget i, forklarer Tine Nielsen. Grelle eksempler på forkert isolering ! I nye huse er der flere, der kommer galt afsted med at lave de forkerte konstruktioner, så ventilation og dampspærrer ikke fungerer korrekt. – Jeg havde en sag, hvor det faktisk var en arkitekt, der havde lavet noget byggeteknisk forkert. Han havde placeret en krydsfinerplade langt ude i konstruktionen og en gasbeton længere inde. Efterisolér ikke alle steder I ældre huse oplever Bjørn Bo Klahn mange boligejere, der er så ivrige efter at isolere, at de propper isolering ind alle vegne. Også ved tagfoden i et koldt tagrum....

Obligatorisk byggeskadeforsikring pr. 1. April 2008 .   Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri af private boliger. Byggeskadeforsikringen tegnes til fordel for bygningsejeren og løber i 10 år. Forsikringen vil i denne periode dække de alvorlige byggeskader, der opstår på boligen, og som har betydning for boligens levetid og funktionalitet, herunder skadelige forekomst af skimmelsvamp. Den nye obligatoriske byggeskadeforsikring betyder, at du som bygherre er meget bedre stillet hvis der opstår væsentlige skader på dit byggeri, som f.eks. betydelige sætningsrevner/skader, skimmelsvamp, utætheder i taget eller andre væsentlige skader som skyldes konstruktionsfejl ved opførelsen. Mindre fejl og mangler såsom skæve køkkenskabe og knirkende gulve er derimod ikke dækket af den nye forsikring. Forsikringen skal tegnes for 10 år og dække væsentlige byggeskader – der er hermed ikke sammenhæng imellem dækningsperioden og det ansvar som entreprenøren har iflg. forældelses-lovgivningen. Efter den nye forældelseslov, som trådte i kraft 1. januar 2008 forældes mangelansvaret således: • Hvor intet er aftalt, gælder der et 10 årigt ansvar for skjulte mangler og et 3 årigt ansvar for synlige mangler. • Hvor AB 92 er aftalt i leveranceaftalen, eller der er aftalt salgs- og leveringsbetingelser, hvor der er fastlagt 5 års ansvar, gælder der et 5 årigt ansvar. I aftaler indgået med en forbruger, kan der dog ikke aftales en kortere ansvarsperiode end 10 år for skjulte mangler. Der skal tegnes en byggeskadeforsikring i alle de tilfælde, hvor det er en professionel erhvervsdrivende, der står for hele byggeprocessen og indgår aftalerne med de entreprenører, der skal opføre boligen. Der vil ikke være en pligt til at tegne en byggeskadeforsikring i de tilfælde, hvor forbrugeren står for byggeprocessen og selv indgår aftaler med forskellige entreprenører om opførelsen af boligen. Det betyder, at boligejere, der får bygget et nyt hus efter 1. april 2008, kan gå til forsikringsselskabet for at få dækket udgifter til skader som f.eks. skimmelsvamp, der er omfattet af forsikringen. Der er med den nye lovgivning tale om en forbrugerbeskyttelse, således at man nu via sin forsikring har en chance for at få rettet de skader en entreprenør eller rådgiver har været skyld i. Tidligere har forbrugerne manglet denne beskyttelse og selv skulle tage kampen med entreprenøren – nu kan de blot vælge at rette henvendelse til forsikrings-selskabet. Forsikringsselskabet skal gennemføre et 1 og 5 års eftersyn, som entreprenøren hverken har ret eller pligt til at deltage i. Ved konstatering af en dækningsberettiget skade kan bygningsejeren vælge at reklamere til entreprenøren eller anmelde skaden til forsikringsselskabet. I sidstnævnte situation kan forsikringsselskabet vælge enten at lade skaden udbedre eller betale erstatning direkte til bygningsejeren. Herefter kan forsikringsselskabet gøre regres mod entreprenøren....

Spar penge med et tæt hus.   Nyt bygningsreglement kræver tæthedsprøve af nye huse. Men også ældre huse bør efterprøves, så varmespild reduceres, mener branchen. Det hjælper ikke meget, at der er energirigtige ruder i dit hus, og at varmen i gulvet produceres af et miljørigtigt pillefyr, hvis huset er så utæt, at varmen siver ud alle vegne. En tredjedel af varmen siver ud af huset !! Det nye bygningsreglement (Bygningsreglement 08), som træder i kraft d. 1 februar 2008, kræver derfor fremover, at kommunerne får dokumenteret tætheden i mindst fem procent af nye byggesager og det kan hjælpe boligejerne. – I nye huse er det op til 33 procent af varmen, som blot siver ud af huset til ingen verdens nytte og i ældre huse, kan det være endnu mere, siger Walter Sebastian, der er sekretær i Foreningen Klimaskærm, brancheforening for virksomheder, der måler tætheden i byggeri. Ikke alle nye huse lever op til krav om tæthed ! Ifølge Walter Sebastian, giver det rigtig god mening at måle, hvor tætte både nye og gamle huse er. Selv om der er tale om nybyggeri, er det nemlig ikke alle nye huse, som er tætte. – Det er den eneste form for dokumentation for, at huset er tæt og lever op til de energiberegninger, der er lavet på huset, pointerer han. Også i ældre huse kan måling finde utætheder ! Men også et stigende antal boligejere af ældre huse, får prøvet tætheden af huset, fortæller Walter Sebastian. – Det gælder f.eks. hvis folk har problemer med gener fra træk, skimmelsvamp eller opfugtning af væggene, fortæller Walter Sebastian. Udover at finde ud af, hvor meget varme der siver ud af huset, kan en tæthedsprøve af huset vise, hvor problemerne er, så de kan blive løst. Ifølge Walter Sebastian er det vanskeligt at give en fast pris på, hvad det koster at få lavet en tæthedsprøve af sit hus. Men et bud er mellem 5.000 og 7.000 kroner for et almindeligt parcelhus. – Det kommer helt an på, hvor kompliceret det er at udføre testen, siger Walter Sebastian. – Hvis dit problem f.eks. er kolde gulve og skyldes utætheder ved selve soklen, kræver det byggeteknisk indsigt at udbedre det korrekt. Det kan ikke bare klares med en fugning. Et hus kan desuden gøres så tæt, at det bliver ubehageligt, fordi det bliver for tørt, advarer Walter Sebastian. Kilde: Bolius “"Enorm støtte i byggeforløbet !" — Bjarne & Pernille (Beneé-hus, Skødstrup) Kontakt - klik her Byggetilsynet.dk Vesterballevej 27, 1.th 7000 Fredericia T : 76 42 02 00 Kontakt : Brug kontaktformularen Åbningstider: Mandag-torsdag 8.00 – 16.30 fredag 8.00 – 15.00 CVR : 33 50 25...