Nyopførte bygninger er plaget af fugt.
Vær opmærksom på fugt i dit nybyggeri.
En kombination af manglende viden om fugtproblemer samt mangelfuld afdækning resulterer i omfattende bygningsskader.
Teknologisk Institut har besigtiget en række byggepladser, hvor regnvand i mange tilfælde fosser ind i bygningerne.
– Det ses gang på gang, at der i byggeperioden sker en enorm vandtilførsel ved regn og slagregn, som burde kunne undgås med hensigtsmæssig afdækning, fastslår Teknologisk Institut, som har udarbejdet rapporten i samarbejde med Kalk- og Teglværksforeningen af 1893.
Flere besigtigelsesrapporter viser, at langt de fleste fugtproblemer kunne være undgået, hvis den kendte viden om konstruktioner og udførelse var blevet anvendt, og de gældende danske konstruktionsnormer og vejledninger var blevet fulgt.
Store vandmængder kan tilføres bygningen, når vandet ikke bortledes.
F.eks. kan vand som henstår på et terrændæk, dvs. et betongulv, trænge op i murværket og give fugtskader. Sådanne fugtskader afsløres måske først 1-2 år efter byggeriet er færdigt.
Selvom mursten ikke udsættes for skimmelsvamp, så nævner Abelone Køster fra Teknologisk Institut/Murværk, tre typer af skader på murværk, som skyldes, at væggene i flere år efter opførelsen har været konstant fugtigt og altså aldrig sluppet af med den opsamlede fugt:
– Misfarvninger i form af gipsudfældninger fra mursten og mørtel
– Misfarvninger pga. udvaskning af kalk fra fuger,
– Frostskader i fuger længe efter opførelsen.
Der er tale om fugtindhold, som er væsentlig højere (8-16 pct.) end den normale fugt fra mørtel (4-7 pct.) i murværket.
Der har ikke tidligere været stillet konkrete målbare krav til fugtniveauet ved indflytning i en nyopført bolig, men i Bygningsreglement 2008 kræves, at ”Bygningskonstruktioner og -materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp”.
Tunge byggematerialer tager i sig selv ikke skade af fugt, men et højt fugtindhold i tunge byggematerialer vil hæve luftfugtigheden i boligen og kan derved opfugte de træbaserede bygningsdele, som er særligt følsom overfor vækst af skimmelsvamp.
Klimaforandringer har betydet, at det er blevet endnu mere kritisk, at nybyggede huse ikke har et for højt fugtniveau.
Ved blot at sætte varme på og lufte ud kunne man tidligere udnytte vinterens tørre luft til en effektiv udtørring af nyopførte bygninger.
Imidlertid er længere perioder med tør frostluft blevet en mangelvare om vinteren, og sommeren er en ugunstig periode for udtørring, fordi luftfugtigheden ude er høj.
Kilde : Ugenserhverv.dk