Derfor skal du hyre en rådgiver :   Inge Ebbensgaard fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører giver her et indblik i sine egne erfaringer med byggerådgivning.    Det er meget givende engang imellem at blive bekræftet i værdien af det, man beskæftiger sig med. Selv om vi i Foreningen af Rådgivende Ingeniører til dagligt arbejder med byggesektoren, byggereglerne og principperne for lavenergibyggeri, så er der alligevel meget langt til at lede et praktisk byggeprojekt – og da jeg i privatregi lige har været igennem sådan et projekt, har jeg virkelig fået bekræftet værdien af en god rådgiver. I 2004 købte vi et hus fra 1958 – sådan et typisk parcelhus med bittesmå børneværelser, pistolgang og to tilbygninger med fladt tag. Både køkken og badeværelse daterede sig også fra 1959, og om vinteren var det en udfordring at få temperaturen op over 19 grader i visse værelser. Derfor har vi hele tiden vidst, at vi på sigt skulle renovere. Vi havde en idé om, at det skulle foregå som løbende renovering ud fra en 10-års plan – men efter en indgående snak med en byggerådgiver kunne vi se, at projekterne hobede sig op, så vi valgte at få renoveret alt i ét hug og flyttede dermed ud af huset i seks måneder. Selv om mange af idéerne måske nok var vores egne, var rådgiveren med til at konkretisere idéerne og ikke mindst de konsekvenser, de forskellige valg havde, både økonomisk og praktisk. Tilfredshed hos alle parter : Da vi herefter kom til det endelige udbud af projektet, var vi klar over, at vi også ville få brug for rådgivning til selve udførelsen af projektet – og at det nok skulle være en anden end vores første rådgiver. Vi valgte derfor at tilknytte en byggerådgiver – og sjældent har penge været givet så godt ud. Vores nye byggerådgiver kunne hurtigt og konsekvent lukke hullerne i vores projektbeskrivelser. For eksempel havde vi et enkelt ønske om gulvvarme i badeværelset, men det var byggerådgiveren, der fik konkretiseret det og klarlagt specifikationerne, så vi nu har individuel justerbar gulvvarme i flere rum. På samme måde fik han konkretiseret andre af vores flyvske ønsker, samtidig med at vi hele tiden kunne ændre materialevalg og udseende efter vores egen smag. Det var også byggerådgiveren, der fik skruet en kontrakttekst og afregningsform sammen, der – baseret på AB92 – kunne stille både os og entreprenøren tilfreds. Rådgiverens meget detaljerede beskrivelse og tilbudsliste har efterfølgende givet os et værktøj til både at afregne og op- og nedjustere ydelserne på en for begge parter rimelig måde. Sikkerhed i processen: I processen har vi ikke deltaget i et eneste byggemøde. Det gjorde vores rådgiver og afleverede troligt et detaljeret referat til...

Fejl i næsten alle tilstandsrapporter Kun hver fjerde fejlrapport ved salg af en ejerbolig er retvisende. Resten er enten fejlbehæftede eller acceptable med mindre fejl, viser den seneste undersøgelse fra Teknisk Revision, som holder øje med de bygningssagkyndiges arbejde. I 2010 blev der skrevet 63.955 tilstandsrapporter. Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske Boligadvokater, mener, at de indeholder alt for mange fejl, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. »Ordningen skal beskytte forbrugere, som tager deres livs vigtigste økonomiske beslutning, når de køber et hus. Derfor er resultatet simpelthen ikke godt nok,« siger Jan Schøtt-Petersen. Fejl i tilstandsrapporter kan koste forbrugerne dyrt. Nogle betaler en alt for høj pris for boligen. Andre lader være med at tegne en ejerskifteforsikring og må derfor selv dække skaderne. Direktør Torben Kaas fra Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter mener, at tallene ikke er foruroligende, og at fejlprocenten i virkeligheden er langt lavere, end denne opgørelse giver udtryk for. »Der bliver udarbejdet flere tusinde tilstandsrapporter om året. Selvfølgelig bliver der jokket ved siden af. Det sker bare ikke i dette omfang,« siger Torben Kaas til Jyllands-Posten. Ifølge teknisk revisor Sven Heiner, der for Erhvervs- og Byggestyrelsen holder øje med de byggesagkyndiges arbejde, er problemet, at det er sælger, der vælger den byggesagkyndige. Sælgeren har kun interesse i at få ydelsen så billigt som muligt, mens køberen har interesse i at få den mest grundige tilstandsrapport. »Køberen bliver offer for sælgerens gevinst,« siger Sven Heiner til avisen   Kommentar fra Byggetilsynet.dk : Ja, så var tilstandsrapporterne i medierne igen – ikke uventet, desværre. Byggetilsynet.dk udfører mange købsrådgivninger og må med skam meddele at det er mere reglen end undtagelsen at vi finder alvorlige fejl og mangler som ikke er nævnt i tilstandrapporten. Rådet her fra vil lyde, at uanset, hvor fyldestgørende en tilstandrapport ser ud, få altid en rådgiver  med byggeteknisk indsigt med på sidelinien, når I besigtiger jeres måske kommende ejendom.. Udgiften til en købsrådgivning vil ofte tjene sig mangefoldigt ind igen i form af et væsentlig bedre overblik over ejendommens tilstand , samt et bedre overblik over økonomien i de nødvendige reperationer der måtte ligge og vente. Læs meget mere om købsrådgivning her på siden. Kontakt Byggetilsynet.dk for uddybning. Kilde: Business.dk “"Myndig og troværdigt tilsyn – pengene givet godt ud." — Mette og Henning, (Projektbyggeri – Byggecompagniet, Galten) Kontakt - klik her Byggetilsynet.dk Vesterballevej 27, 1.th 7000 Fredericia T : 76 42 02 00 Kontakt : Brug kontaktformularen Åbningstider: Mandag-torsdag 8.00 – 16.30 fredag 8.00 – 15.00 CVR : 33 50 25...

Vær opmærksom på fugt i dit nybyggeri.   En kombination af manglende viden om fugtproblemer samt mangelfuld afdækning resulterer i omfattende bygningsskader. Teknologisk Institut har besigtiget en række byggepladser, hvor regnvand i mange tilfælde fosser ind i bygningerne. – Det ses gang på gang, at der i byggeperioden sker en enorm vandtilførsel ved regn og slagregn, som burde kunne undgås med hensigtsmæssig afdækning, fastslår Teknologisk Institut, som har udarbejdet rapporten i samarbejde med Kalk- og Teglværksforeningen af 1893. Flere besigtigelsesrapporter viser, at langt de fleste fugtproblemer kunne være undgået, hvis den kendte viden om konstruktioner og udførelse var blevet anvendt, og de gældende danske konstruktionsnormer og vejledninger var blevet fulgt. Store vandmængder kan tilføres bygningen, når vandet ikke bortledes. F.eks. kan vand som henstår på et terrændæk, dvs. et betongulv, trænge op i murværket og give fugtskader. Sådanne fugtskader afsløres måske først 1-2 år efter byggeriet er færdigt. Selvom mursten ikke udsættes for skimmelsvamp, så nævner Abelone Køster fra Teknologisk Institut/Murværk, tre typer af skader på murværk, som skyldes, at væggene i flere år efter opførelsen har været konstant fugtigt og altså aldrig sluppet af med den opsamlede fugt: – Misfarvninger i form af gipsudfældninger fra mursten og mørtel – Misfarvninger pga. udvaskning af kalk fra fuger, – Frostskader i fuger længe efter opførelsen. Der er tale om fugtindhold, som er væsentlig højere (8-16 pct.) end den normale fugt fra mørtel (4-7 pct.) i murværket. Der har ikke tidligere været stillet konkrete målbare krav til fugtniveauet ved indflytning i en nyopført bolig, men i Bygningsreglement 2008 kræves, at ”Bygningskonstruktioner og -materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp”. Tunge byggematerialer tager i sig selv ikke skade af fugt, men et højt fugtindhold i tunge byggematerialer vil hæve luftfugtigheden i boligen og kan derved opfugte de træbaserede bygningsdele, som er særligt følsom overfor vækst af skimmelsvamp. Klimaforandringer har betydet, at det er blevet endnu mere kritisk, at nybyggede huse ikke har et for højt fugtniveau. Ved blot at sætte varme på og lufte ud kunne man tidligere udnytte vinterens tørre luft til en effektiv udtørring af nyopførte bygninger. Imidlertid er længere perioder med tør frostluft blevet en mangelvare om vinteren, og sommeren er en ugunstig periode for udtørring, fordi luftfugtigheden ude er høj.   Kilde : Ugenserhverv.dk “"Professionelt tilsyn og vedholdende opfølgning" — Louise Back Pedersen og Karsten Hedemann, Skødstrup Kontakt - klik her Byggetilsynet.dk Vesterballevej 27, 1.th 7000 Fredericia T : 76 42 02 00 Kontakt : Brug kontaktformularen Åbningstider: Mandag-torsdag 8.00 – 16.30 fredag 8.00 – 15.00 CVR : 33 50 25...

Få styr på din håndværker og spar penge.   Spar penge, tid og besvær ved at holde styr på håndværkere. Det kan betale sig at bruge rådgivere i de fleste tilfælde. Du kan spare både penge, besvær og tid, hvis du holder styr på de håndværkere, der skal lægge et nyt tag på dit hus eller opføre en tilbygning. Men det kan være svært selv at styre, hvilke håndværkere der skal komme og hvornår – især hvis der opstår forsinkelser. Og at sikre, at det arbejde, de laver, er i orden. Mange ting at holde styr på, når du skal bygge : – At styre en byggeproces kræver indsigt i så forskelligartede ting som aftaleforhold, byggejura, byggeøkonomi, korrekt håndværksmæssig udførelse, tidsplaner og kutymer. – Og så kræver det, at man kan kommunikere med håndværkere på deres eget “sprog” og ikke mindst sørger, for at alle håndværkere, leverandører og boligejeren selv arbejder sammen mod samme mål og styrer udenom uenigheder og tvister, siger videnformidlingschef i Bolius Boligejernes Videncenter, Jan Felland. Brug rådgivning til de fleste projekter! Jan Felland mener, at det i langt de fleste tilfælde vil være en fordel at betale en rådgiver til at hjælpe dig med dit projekt. – Som hovedregel vil jeg altid anbefale professionel og uvildig byggerådgivning. Huse og byggeprocesser er ofte langt mere komplicerede end udenforstående tror og forventer. – Helt små byggeprojekter som udskiftning af trægulv i stuen inkl. etablering af gulvvarme kan man i visse situationer godt gennemføre alene med dygtige håndværkere. Men omvendt vil selv nogle få timers rådgivning selv på den slags projekter ofte kunne tjene sig hjem mange gange i form af færre uforudsete forhold under byggeprocessen osv., siger Jan Felland. Spar penge med en rådgiver ! Han vurderer, at du de fleste gange kan spare flere penge, end du betaler en rådgiver for at hjælpe med dit projekt. – På mange måder kan rådgivning ses som en form for forsikring mod uforudsete ekstraregninger fra håndværkere, byggesjusk man selv må betale for at få udbedret osv. Og dermed vil rådgivningen ofte tjene sig hjem mange gange, mener Jan Felland. Kilde: Bolius “"Uvurderlig hjælp – er ikke den billigste, men garanteret den grundigste !" — Eva & Bjarne Ditlevsen (Hanherred Byg / Holmsø Huset) Kontakt - klik her Byggetilsynet.dk Vesterballevej 27, 1.th 7000 Fredericia T : 76 42 02 00 Kontakt : Brug kontaktformularen Åbningstider: Mandag-torsdag 8.00 – 16.30 fredag 8.00 – 15.00 CVR : 33 50 25...

Obligatorisk byggeskadeforsikring pr. 1. April 2008 .   Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri af private boliger. Byggeskadeforsikringen tegnes til fordel for bygningsejeren og løber i 10 år. Forsikringen vil i denne periode dække de alvorlige byggeskader, der opstår på boligen, og som har betydning for boligens levetid og funktionalitet, herunder skadelige forekomst af skimmelsvamp. Den nye obligatoriske byggeskadeforsikring betyder, at du som bygherre er meget bedre stillet hvis der opstår væsentlige skader på dit byggeri, som f.eks. betydelige sætningsrevner/skader, skimmelsvamp, utætheder i taget eller andre væsentlige skader som skyldes konstruktionsfejl ved opførelsen. Mindre fejl og mangler såsom skæve køkkenskabe og knirkende gulve er derimod ikke dækket af den nye forsikring. Forsikringen skal tegnes for 10 år og dække væsentlige byggeskader – der er hermed ikke sammenhæng imellem dækningsperioden og det ansvar som entreprenøren har iflg. forældelses-lovgivningen. Efter den nye forældelseslov, som trådte i kraft 1. januar 2008 forældes mangelansvaret således: • Hvor intet er aftalt, gælder der et 10 årigt ansvar for skjulte mangler og et 3 årigt ansvar for synlige mangler. • Hvor AB 92 er aftalt i leveranceaftalen, eller der er aftalt salgs- og leveringsbetingelser, hvor der er fastlagt 5 års ansvar, gælder der et 5 årigt ansvar. I aftaler indgået med en forbruger, kan der dog ikke aftales en kortere ansvarsperiode end 10 år for skjulte mangler. Der skal tegnes en byggeskadeforsikring i alle de tilfælde, hvor det er en professionel erhvervsdrivende, der står for hele byggeprocessen og indgår aftalerne med de entreprenører, der skal opføre boligen. Der vil ikke være en pligt til at tegne en byggeskadeforsikring i de tilfælde, hvor forbrugeren står for byggeprocessen og selv indgår aftaler med forskellige entreprenører om opførelsen af boligen. Det betyder, at boligejere, der får bygget et nyt hus efter 1. april 2008, kan gå til forsikringsselskabet for at få dækket udgifter til skader som f.eks. skimmelsvamp, der er omfattet af forsikringen. Der er med den nye lovgivning tale om en forbrugerbeskyttelse, således at man nu via sin forsikring har en chance for at få rettet de skader en entreprenør eller rådgiver har været skyld i. Tidligere har forbrugerne manglet denne beskyttelse og selv skulle tage kampen med entreprenøren – nu kan de blot vælge at rette henvendelse til forsikrings-selskabet. Forsikringsselskabet skal gennemføre et 1 og 5 års eftersyn, som entreprenøren hverken har ret eller pligt til at deltage i. Ved konstatering af en dækningsberettiget skade kan bygningsejeren vælge at reklamere til entreprenøren eller anmelde skaden til forsikringsselskabet. I sidstnævnte situation kan forsikringsselskabet vælge enten at lade skaden udbedre eller betale erstatning direkte til bygningsejeren. Herefter kan forsikringsselskabet gøre regres mod entreprenøren....