Obligatorisk byggeskadeforsikring pr. 1. april 2008

Obligatorisk byggeskadeforsikring pr. 1. April 2008 .   Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri af private boliger. Byggeskadeforsikringen tegnes til fordel for bygningsejeren og løber i 10 år. Forsikringen vil i denne periode dække de alvorlige byggeskader, der opstår på boligen, og som har betydning for boligens levetid og funktionalitet, herunder skadelige forekomst af skimmelsvamp. Den nye obligatoriske byggeskadeforsikring betyder, at du som bygherre er meget bedre stillet hvis der opstår væsentlige skader på dit byggeri, som f.eks. betydelige sætningsrevner/skader, skimmelsvamp, utætheder i taget eller andre væsentlige skader som skyldes konstruktionsfejl ved opførelsen. Mindre fejl og mangler såsom skæve køkkenskabe og knirkende gulve er derimod ikke dækket af den nye forsikring. Forsikringen skal tegnes for 10 år og dække væsentlige byggeskader – der er hermed ikke sammenhæng imellem dækningsperioden og det ansvar som entreprenøren har iflg. forældelses-lovgivningen. Efter den nye forældelseslov, som trådte i kraft 1. januar 2008 forældes mangelansvaret således: • Hvor intet er aftalt, gælder der et 10 årigt ansvar for skjulte mangler og et 3 årigt ansvar for synlige mangler. • Hvor AB 92 er aftalt i leveranceaftalen, eller der er aftalt salgs- og leveringsbetingelser, hvor der er fastlagt 5 års ansvar, gælder der et 5 årigt ansvar. I aftaler indgået med en forbruger, kan der dog ikke aftales en kortere ansvarsperiode end 10 år for skjulte mangler. Der skal tegnes en byggeskadeforsikring i alle de tilfælde, hvor det er en professionel erhvervsdrivende, der står for hele byggeprocessen og indgår aftalerne med de entreprenører, der skal opføre boligen. Der vil ikke være en pligt til at tegne en byggeskadeforsikring i de tilfælde, hvor forbrugeren står for byggeprocessen og selv indgår aftaler med forskellige entreprenører om opførelsen af boligen. Det betyder, at boligejere, der får bygget et nyt hus efter 1. april 2008, kan gå til forsikringsselskabet for at få dækket udgifter til skader som f.eks. skimmelsvamp, der er omfattet af forsikringen. Der er med den nye lovgivning tale om en forbrugerbeskyttelse, således at man nu via sin forsikring har en chance for at få rettet de skader en entreprenør eller rådgiver har været skyld i. Tidligere har forbrugerne manglet denne beskyttelse og selv skulle tage kampen med entreprenøren – nu kan de blot vælge at rette henvendelse til forsikrings-selskabet. Forsikringsselskabet skal gennemføre et 1 og 5 års eftersyn, som entreprenøren hverken har ret eller pligt til at deltage i. Ved konstatering af en dækningsberettiget skade kan bygningsejeren vælge at reklamere til entreprenøren eller anmelde skaden til forsikringsselskabet. I sidstnævnte situation kan forsikringsselskabet vælge enten at lade skaden udbedre eller betale erstatning direkte til bygningsejeren. Herefter kan forsikringsselskabet gøre regres mod entreprenøren....

Læs mere

Sådan slipper du af med en dårlig håndværker.

Sådan slipper du af med en dårlig håndværker.   Du kan ikke uden videre fyre en dårlig håndværker, når I først har skrevet kontrakt. Men der er muligheder. Læs her hvad du skal gøre – i den rigtige rækkefølge. Et mareridt. Sådan beskriver folk ofte situationen, når de står med et byggeri, hvor alt går galt. Taget er utæt, materialerne forkerte og den håndværksmæssige stolthed kan ligge på et meget lille sted. Den eneste løsning kan være at fyre håndværkeren. Men pas på, advarer boligejernes videnscenter, Bolius. Du er bundet af den kontrakt, I har underskrevet. Derfor må du først bevise, at håndværkeren har lavet alvorlige fejl eller på anden måde har forsømt at opfylde den aftale, I har indgået. Kontakt en advokat “Tag kontakt til en advokat, der har god forstand på byggejura, hvis du vil ophæve kontrakten med en håndværker. Du skal følge en helt bestemt procedure med en række af brevvekslinger, før du kan slippe af med en dårlig håndværker, og hvis du ikke følger den rigtige procedure, kan det blive meget dyrt,” fortæller Jeanette Standly Jensen, der er rådgiver hos Bolius. Du risikerer at skulle betale dobbelt Når du har indgået en bindende kontrakt med én håndværker, har du forpligtet dig til at lade den pågældende håndværker udføre det aftalte arbejde til den aftalte pris. “Hvis du lader en anden håndværker tage over for at få arbejdet gjort færdigt, risikerer du at skulle betale dobbelt, fordi begge håndværkere har krav på betaling,” siger Jeanette Standly Jensen til Bolius. Dokumentation på bordet Ifølge formand for Danske Boligadvokater, advokat Henrik Høpner fra Advodan i Lyngby, skal du kunne dokumentere, at håndværkeren har lavet fejl, eller på anden måde ikke har levet op til sin del af aftalen, før du kan slippe ud af kontrakten. “Du må endelig ikke begynde at udbedre de skader, som håndværkeren har lavet, før du har den nødvendige dokumentation,” siger Henrik Høpner til Bolius. For jo mere du laver, jo dårligere en sag har du. Du er nødt til at have en uvildig syns- og skønsmand til at vurdere byggeriet, før du kan komme videre. Så du må ruste dig med tålmodighed, selv om det kan være svært, når ens hjem er omdannet til en byggeplads. Vent med at betale Indtil syns- og skønsmanden har vurderet byggeriet, skal du ikke betale flere penge til entreprenøren, råder Henrik Høpner. “Du står meget bedre, hvis det er dig, der skylder entreprenøren penge frem for omvendt. Så er det nemlig op til ham at dokumentere, at han er berettiget til at få flere penge for sit arbejde,” siger Henrik Høpner. Sagkyndig gør status Hvis syns- og skønsmanden vurderer, at der er grundlag for at ophæve kontrakten,...

Læs mere
Byggetilsynet