Information om byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring   Loven om obligatorisk byggeskadeforsikring trådte i kraft 1. april 2008 og betyder, at den professionelle bygherre, der bygger din nye helårsbolig, skal sørge for, at der samtidigt med ansøgning om byggetilladelse til kommunen også foreligger et tilbud på en byggeskadeforsikring på boligen. Når boligen er færdig, skal den professionelle bygherre over for kommunen dokumentere, at der er tegnet en byggeskadeforsikring. I modsat fald risikerer du, at du ikke lovligt kan bo i huset. En byggeskadeforsikring er din sikkerhed for, at eventuelle væsentlige byggeskader opdages og udbedres hurtigt. En byggeskadeforsikring løber i 10 år fra byggeriet afleveres til dig som forbruger. Hvorfor skal der tegnes en obligatorisk byggeskadeforsikring på din bolig? Formålet med den obligatoriske byggeskadeforsikring er at nedbringe antallet af fejl og mangler i det private boligbyggeri og styrke forbrugernes retsstilling i sager om udbedring af alvorlige byggeskader. Hvis der opstår en væsentlig byggeskade på din nye bolig, kan det stille dig i en vanskelig situation præget af usikkerhed om, hvem der skal udbedre byggeskaden, hvordan du får gennemført et krav mod den ansvarlige, hvornår byggeskaden vil blive udbedret, og om byggeskaden får væsentlige økonomiske konsekvenser for dig. Dertil kommer ligeledes irritationen over, at din nye bolig ikke lever op til det, der i sin tid blev aftalt. Med en obligatorisk byggeskadeforsikring i hånden er du meget bedre stillet, hvis der opstår væsentlige byggeskader på din bolig. Det er nemlig forsikringsselskabet, der sørger for, at entreprenøren udbedrer dækningsberettigede byggeskader. Hvis entreprenøren er gået konkurs, får du i stedet udbetalt erstatning fra forsikringsselskabet. Du slipper altså for at skulle diskutere med håndværkerne om, hvem der skal udbedre skaden. Nedenfor kan du læse mere om, hvad forsikringsordningen indebærer. Hvornår skal der tegnes en byggeskadeforsikring? Der skal tegnes en byggeskadeforsikring i to tilfælde: Ved nybyggeri, der hovedsageligt skal anvendes til helårsbeboelse. Ved ombygninger af eksisterende byggeri, der ombygges til beboelse og hvor ombygningen er væsentlig. Det er din kommune, der vurderer, om en ombygning af eksisterende byggeri er så omfattende, at der skal tegnes en byggeskadeforsikring. Det er den professionelle bygherre, der har pligt til at tegne en byggeskadeforsikring. Der er forsikringspligt i de tilfælde, hvor den professionelle bygherre står for hele byggeprocessen og dermed indgår aftalerne med de entreprenører, der skal opføre din bolig. Der vil således være forsikringspligt i de tilfælde, hvor du som forbruger køber både projekt og grund samtidigt og i de tilfælde, hvor du som forbruger har grunden i forvejen. En professionel bygherre er fx det typehusfirma, der bygger dit nye hus. Du vil således få gavn af en byggeskadeforsikring, hvis du fx køber et nybygget parcelhus, et rækkehus, en del af et dobbelthus eller en ejerlejlighed. Hvis du køber en bolig i en...

Læs mere

Derfor skal du hyre en rådgiver.

Derfor skal du hyre en rådgiver :   Inge Ebbensgaard fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører giver her et indblik i sine egne erfaringer med byggerådgivning.    Det er meget givende engang imellem at blive bekræftet i værdien af det, man beskæftiger sig med. Selv om vi i Foreningen af Rådgivende Ingeniører til dagligt arbejder med byggesektoren, byggereglerne og principperne for lavenergibyggeri, så er der alligevel meget langt til at lede et praktisk byggeprojekt – og da jeg i privatregi lige har været igennem sådan et projekt, har jeg virkelig fået bekræftet værdien af en god rådgiver. I 2004 købte vi et hus fra 1958 – sådan et typisk parcelhus med bittesmå børneværelser, pistolgang og to tilbygninger med fladt tag. Både køkken og badeværelse daterede sig også fra 1959, og om vinteren var det en udfordring at få temperaturen op over 19 grader i visse værelser. Derfor har vi hele tiden vidst, at vi på sigt skulle renovere. Vi havde en idé om, at det skulle foregå som løbende renovering ud fra en 10-års plan – men efter en indgående snak med en byggerådgiver kunne vi se, at projekterne hobede sig op, så vi valgte at få renoveret alt i ét hug og flyttede dermed ud af huset i seks måneder. Selv om mange af idéerne måske nok var vores egne, var rådgiveren med til at konkretisere idéerne og ikke mindst de konsekvenser, de forskellige valg havde, både økonomisk og praktisk. Tilfredshed hos alle parter : Da vi herefter kom til det endelige udbud af projektet, var vi klar over, at vi også ville få brug for rådgivning til selve udførelsen af projektet – og at det nok skulle være en anden end vores første rådgiver. Vi valgte derfor at tilknytte en byggerådgiver – og sjældent har penge været givet så godt ud. Vores nye byggerådgiver kunne hurtigt og konsekvent lukke hullerne i vores projektbeskrivelser. For eksempel havde vi et enkelt ønske om gulvvarme i badeværelset, men det var byggerådgiveren, der fik konkretiseret det og klarlagt specifikationerne, så vi nu har individuel justerbar gulvvarme i flere rum. På samme måde fik han konkretiseret andre af vores flyvske ønsker, samtidig med at vi hele tiden kunne ændre materialevalg og udseende efter vores egen smag. Det var også byggerådgiveren, der fik skruet en kontrakttekst og afregningsform sammen, der – baseret på AB92 – kunne stille både os og entreprenøren tilfreds. Rådgiverens meget detaljerede beskrivelse og tilbudsliste har efterfølgende givet os et værktøj til både at afregne og op- og nedjustere ydelserne på en for begge parter rimelig måde. Sikkerhed i processen: I processen har vi ikke deltaget i et eneste byggemøde. Det gjorde vores rådgiver og afleverede troligt et detaljeret referat til...

Læs mere

Nyopførte bygninger er plaget af fugt.

Vær opmærksom på fugt i dit nybyggeri.   En kombination af manglende viden om fugtproblemer samt mangelfuld afdækning resulterer i omfattende bygningsskader. Teknologisk Institut har besigtiget en række byggepladser, hvor regnvand i mange tilfælde fosser ind i bygningerne. – Det ses gang på gang, at der i byggeperioden sker en enorm vandtilførsel ved regn og slagregn, som burde kunne undgås med hensigtsmæssig afdækning, fastslår Teknologisk Institut, som har udarbejdet rapporten i samarbejde med Kalk- og Teglværksforeningen af 1893. Flere besigtigelsesrapporter viser, at langt de fleste fugtproblemer kunne være undgået, hvis den kendte viden om konstruktioner og udførelse var blevet anvendt, og de gældende danske konstruktionsnormer og vejledninger var blevet fulgt. Store vandmængder kan tilføres bygningen, når vandet ikke bortledes. F.eks. kan vand som henstår på et terrændæk, dvs. et betongulv, trænge op i murværket og give fugtskader. Sådanne fugtskader afsløres måske først 1-2 år efter byggeriet er færdigt. Selvom mursten ikke udsættes for skimmelsvamp, så nævner Abelone Køster fra Teknologisk Institut/Murværk, tre typer af skader på murværk, som skyldes, at væggene i flere år efter opførelsen har været konstant fugtigt og altså aldrig sluppet af med den opsamlede fugt: – Misfarvninger i form af gipsudfældninger fra mursten og mørtel – Misfarvninger pga. udvaskning af kalk fra fuger, – Frostskader i fuger længe efter opførelsen. Der er tale om fugtindhold, som er væsentlig højere (8-16 pct.) end den normale fugt fra mørtel (4-7 pct.) i murværket. Der har ikke tidligere været stillet konkrete målbare krav til fugtniveauet ved indflytning i en nyopført bolig, men i Bygningsreglement 2008 kræves, at ”Bygningskonstruktioner og -materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp”. Tunge byggematerialer tager i sig selv ikke skade af fugt, men et højt fugtindhold i tunge byggematerialer vil hæve luftfugtigheden i boligen og kan derved opfugte de træbaserede bygningsdele, som er særligt følsom overfor vækst af skimmelsvamp. Klimaforandringer har betydet, at det er blevet endnu mere kritisk, at nybyggede huse ikke har et for højt fugtniveau. Ved blot at sætte varme på og lufte ud kunne man tidligere udnytte vinterens tørre luft til en effektiv udtørring af nyopførte bygninger. Imidlertid er længere perioder med tør frostluft blevet en mangelvare om vinteren, og sommeren er en ugunstig periode for udtørring, fordi luftfugtigheden ude er høj.   Kilde : Ugenserhverv.dk “"Professionelt tilsyn og vedholdende opfølgning" — Louise Back Pedersen og Karsten Hedemann, Skødstrup Kontakt - klik her Byggetilsynet.dk Vesterballevej 27, 1.th 7000 Fredericia T : 76 42 02 00 Kontakt : Brug kontaktformularen Åbningstider: Mandag-torsdag 8.00 – 16.30 fredag 8.00 – 15.00 CVR : 33 50 25...

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring pr. 1. april 2008

Obligatorisk byggeskadeforsikring pr. 1. April 2008 .   Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri af private boliger. Byggeskadeforsikringen tegnes til fordel for bygningsejeren og løber i 10 år. Forsikringen vil i denne periode dække de alvorlige byggeskader, der opstår på boligen, og som har betydning for boligens levetid og funktionalitet, herunder skadelige forekomst af skimmelsvamp. Den nye obligatoriske byggeskadeforsikring betyder, at du som bygherre er meget bedre stillet hvis der opstår væsentlige skader på dit byggeri, som f.eks. betydelige sætningsrevner/skader, skimmelsvamp, utætheder i taget eller andre væsentlige skader som skyldes konstruktionsfejl ved opførelsen. Mindre fejl og mangler såsom skæve køkkenskabe og knirkende gulve er derimod ikke dækket af den nye forsikring. Forsikringen skal tegnes for 10 år og dække væsentlige byggeskader – der er hermed ikke sammenhæng imellem dækningsperioden og det ansvar som entreprenøren har iflg. forældelses-lovgivningen. Efter den nye forældelseslov, som trådte i kraft 1. januar 2008 forældes mangelansvaret således: • Hvor intet er aftalt, gælder der et 10 årigt ansvar for skjulte mangler og et 3 årigt ansvar for synlige mangler. • Hvor AB 92 er aftalt i leveranceaftalen, eller der er aftalt salgs- og leveringsbetingelser, hvor der er fastlagt 5 års ansvar, gælder der et 5 årigt ansvar. I aftaler indgået med en forbruger, kan der dog ikke aftales en kortere ansvarsperiode end 10 år for skjulte mangler. Der skal tegnes en byggeskadeforsikring i alle de tilfælde, hvor det er en professionel erhvervsdrivende, der står for hele byggeprocessen og indgår aftalerne med de entreprenører, der skal opføre boligen. Der vil ikke være en pligt til at tegne en byggeskadeforsikring i de tilfælde, hvor forbrugeren står for byggeprocessen og selv indgår aftaler med forskellige entreprenører om opførelsen af boligen. Det betyder, at boligejere, der får bygget et nyt hus efter 1. april 2008, kan gå til forsikringsselskabet for at få dækket udgifter til skader som f.eks. skimmelsvamp, der er omfattet af forsikringen. Der er med den nye lovgivning tale om en forbrugerbeskyttelse, således at man nu via sin forsikring har en chance for at få rettet de skader en entreprenør eller rådgiver har været skyld i. Tidligere har forbrugerne manglet denne beskyttelse og selv skulle tage kampen med entreprenøren – nu kan de blot vælge at rette henvendelse til forsikrings-selskabet. Forsikringsselskabet skal gennemføre et 1 og 5 års eftersyn, som entreprenøren hverken har ret eller pligt til at deltage i. Ved konstatering af en dækningsberettiget skade kan bygningsejeren vælge at reklamere til entreprenøren eller anmelde skaden til forsikringsselskabet. I sidstnævnte situation kan forsikringsselskabet vælge enten at lade skaden udbedre eller betale erstatning direkte til bygningsejeren. Herefter kan forsikringsselskabet gøre regres mod entreprenøren....

Læs mere
Byggetilsynet