Fugt, skimmelsvamp og byggesjusk   Så skete det igen …….. at Byggetilsynet.dk tilknyttes et byggeri som tilsynsførende for en privat bygherre alt for langt inde i byggeprocessen..   Denne gang er det desværre ikke første gang at byggefirmaet ser stort på fugt-problemer i byggeperioden,  ikke første gang at byggefirmaet indbygger pjask-våd isolering og bygger videre,  lukker den våde isolering inde og lader skimmelsvampen hygge sig. Byggefirmaet er desværre kendt som et firma der ikke vægter kvliteten højt og bør derfor være under skærpet opsyn. Byggetilsynet.dk bliver koblet på byggeriet umiddelbart efter huset er lukket og klimaskærmen efter byggefirmaets udsagn var færdig. Bygherre bliver bekymret og hidkalder Byggetilsynet.dk. Det første vi ser er en gennemvåd bygning, vandet løber ned af bagmuren, gasbetonen er kraftig opfugtet, gipsplader er sortprikkede af skimmelsvamp. Det erfares at dampspærre er udført forkert – således at der aldrig vil kunne opnås en tæt klimaskærm, kondensen vil på sigt drive ned af dampspærren på den forkerte side med skimmelsvamp og rådskader som følge heraf. Byggetilsynet.dk råder over markedets førende fugtmålings-udstyr og ved hjælp heraf kunne det konstateres at hovedparten af det indbyggede konstruktions-træ havde fugt-% op mod 30 %…….  det skal i den forbindelse siges at råd og skimmelsvamp har idéelle betingelser allerede fra 20 % fugt. Gasbeton-vægge kunne måles til at have 25 % fugt og endnu værre så det ud med isoleringen flere steder. Formålet med dette indlæg, er at gøre opmærksom på de alvorlige følgeskader , der kan forekomme – blot fordi man ikke afdækker byggematerialer, ser stort på at indbygge våde matiealer og endnu værre : Ikke giver byggeriet den fornødne tid til udtørring. Byggetilsynet.dk har i den konkrete sag lavet en udførlig tilsynsrapport indeholdende dokumentation for de faktiske forhold til brug for en senere retssag – derudover er det krævet at byggeriet stoppes, alle våde materialer udskiftes og dernæst skal byggeriet udtørres. Det er jo sørgeligt at sådanne tiltag er nødvendige, det er egentlig ikke så svært at bygge i våde perioder……. hvis blot man tænker over nogle ganske enkle forholdsregler. 1 : Byggematerialer afdækkes indtil de skal anvendes. 2 : Byggematerialer opbevares så vidt det er muligt under tag ( evt. et midlertidigt ½-tag ) 3 : Murværk afdækkes hver aften til fyraften. 4 : Huset lukkes hurtigst muligt med undertag. 5 : Såfremt huset er opført i en våd periode, etableres der udtørring hurtigst muligt efter huset er lukket. Er jeres byggeri også opført i en våd periode, måske er jeres byggeri igang lige nu ? Eller har I fugt-problemer i jeres hus,  så kunne løsningen i alle tilfælde være tage kontakt til Byggetilsynet.dk . “"Myndig og troværdigt tilsyn – pengene givet godt ud." — Mette og Henning, (Projektbyggeri – Byggecompagniet,...

Pas på: Efterisolering kan give store skader   Forkert efterisolering af dit hus kan give fugtskader, så du taber penge i stedet for at spare. Læs, hvordan du undgår fejl, når du efterisolerer fx loft og mur. Der er normalt mange penge at spare ved at efterisolere, hvis du bor i et ældre hus. Men hvis du ikke isolerer korrekt, kan det i stedet komme til at koste dig penge. Forkert isolering kan give massive problemer med fugt og svamp. – Du ændrer utrolig meget på de fugttekniske forhold i et hus, når du efterisolerer. Det betyder ikke, at du ikke skal gøre det. Det er bare vigtigt, du får den rette rådgivning omkring det, siger arkitekt Tine Nielsen, redaktør for Bolius’ gratis brevkasse ”Spørg eksperten”. ”Spørg eksperten” får netop mange spørgsmål om efterisolering. Ikke mindst fra folk, der har gjort det forkert og nu vil vide, hvordan de kan redde det. Håndværkere har ikke altid styr på efterisolering ! Når du efterisolerer et utæt hus, fjerner du den naturlige ventilation, hvis du ikke på en anden måde sørger for, at fugt fra huset bliver ventileret ud. Så isoleringen skal have en tykkelse, der passer til dit hus, og dampspærren skal være tæt. Ved de rigtige forhold kan dampspærren dog undlades i nogle tilfælde. Du kan i princippet godt selv efterisolere. Og en håndværker – fx en tømrer, der er ved at lægge et nyt tag – kan i princippet også stå for efterisolering samtidig. Men håndværkere kan lave fejl, hvis de udfører noget, der ikke er deres spidskompetence. Brug en rådgiver, før du efterisolerer – Fordi der er stor risiko for fugtskader, hvis det ikke gøres ordentligt, er mit råd altid, at man får en bygningskonstruktør eller ingeniør, som kan se husets tilstand og konstruktioner i en større sammenhæng, til at komme med et bud på, hvilken isolering man skal bruge, hvordan den skal lægges, og hvordan en evt. dampspærre skal placeres og tilsluttes tilstødende bygningsdele. – For det kan være meget forskelligt fra hus til hus – alt efter hvornår det er bygget, og hvilke materialer det er bygget i, forklarer Tine Nielsen. Grelle eksempler på forkert isolering ! I nye huse er der flere, der kommer galt afsted med at lave de forkerte konstruktioner, så ventilation og dampspærrer ikke fungerer korrekt. – Jeg havde en sag, hvor det faktisk var en arkitekt, der havde lavet noget byggeteknisk forkert. Han havde placeret en krydsfinerplade langt ude i konstruktionen og en gasbeton længere inde. Efterisolér ikke alle steder I ældre huse oplever Bjørn Bo Klahn mange boligejere, der er så ivrige efter at isolere, at de propper isolering ind alle vegne. Også ved tagfoden i et koldt tagrum....

Obligatorisk byggeskadeforsikring   Loven om obligatorisk byggeskadeforsikring trådte i kraft 1. april 2008 og betyder, at den professionelle bygherre, der bygger din nye helårsbolig, skal sørge for, at der samtidigt med ansøgning om byggetilladelse til kommunen også foreligger et tilbud på en byggeskadeforsikring på boligen. Når boligen er færdig, skal den professionelle bygherre over for kommunen dokumentere, at der er tegnet en byggeskadeforsikring. I modsat fald risikerer du, at du ikke lovligt kan bo i huset. En byggeskadeforsikring er din sikkerhed for, at eventuelle væsentlige byggeskader opdages og udbedres hurtigt. En byggeskadeforsikring løber i 10 år fra byggeriet afleveres til dig som forbruger. Hvorfor skal der tegnes en obligatorisk byggeskadeforsikring på din bolig? Formålet med den obligatoriske byggeskadeforsikring er at nedbringe antallet af fejl og mangler i det private boligbyggeri og styrke forbrugernes retsstilling i sager om udbedring af alvorlige byggeskader. Hvis der opstår en væsentlig byggeskade på din nye bolig, kan det stille dig i en vanskelig situation præget af usikkerhed om, hvem der skal udbedre byggeskaden, hvordan du får gennemført et krav mod den ansvarlige, hvornår byggeskaden vil blive udbedret, og om byggeskaden får væsentlige økonomiske konsekvenser for dig. Dertil kommer ligeledes irritationen over, at din nye bolig ikke lever op til det, der i sin tid blev aftalt. Med en obligatorisk byggeskadeforsikring i hånden er du meget bedre stillet, hvis der opstår væsentlige byggeskader på din bolig. Det er nemlig forsikringsselskabet, der sørger for, at entreprenøren udbedrer dækningsberettigede byggeskader. Hvis entreprenøren er gået konkurs, får du i stedet udbetalt erstatning fra forsikringsselskabet. Du slipper altså for at skulle diskutere med håndværkerne om, hvem der skal udbedre skaden. Nedenfor kan du læse mere om, hvad forsikringsordningen indebærer. Hvornår skal der tegnes en byggeskadeforsikring? Der skal tegnes en byggeskadeforsikring i to tilfælde: Ved nybyggeri, der hovedsageligt skal anvendes til helårsbeboelse. Ved ombygninger af eksisterende byggeri, der ombygges til beboelse og hvor ombygningen er væsentlig. Det er din kommune, der vurderer, om en ombygning af eksisterende byggeri er så omfattende, at der skal tegnes en byggeskadeforsikring. Det er den professionelle bygherre, der har pligt til at tegne en byggeskadeforsikring. Der er forsikringspligt i de tilfælde, hvor den professionelle bygherre står for hele byggeprocessen og dermed indgår aftalerne med de entreprenører, der skal opføre din bolig. Der vil således være forsikringspligt i de tilfælde, hvor du som forbruger køber både projekt og grund samtidigt og i de tilfælde, hvor du som forbruger har grunden i forvejen. En professionel bygherre er fx det typehusfirma, der bygger dit nye hus. Du vil således få gavn af en byggeskadeforsikring, hvis du fx køber et nybygget parcelhus, et rækkehus, en del af et dobbelthus eller en ejerlejlighed. Hvis du køber en bolig i en...

Riv ned og byg nyt   Det kan være langt dyrere at renovere end at bygge nyt. Derfor kan det ofte betale sig at finde et håndværkertilbud, rive det ned og få bygget drømmehuset på grunden, viser beregninger.  Udsigten til at få sit drømmehus får flere danskere til at gå på udkig efter et håndværkertilbud, som de kan rive ned og forvandle til et nyt hus i det kvarter, som de altid har ønsket sig at bo i. Selv om tendensen er vokset mest i området omkring København, så er det muligt at finde huse næsten alle steder i landet, hvor der er økonomisk fornuft i at fjerne det gamle og bygge et nyt hus i bedre kvalitet. Det forklarer Per Grunert, der er rådgivningschef i Bolius, der er et uvildigt videncenter for boligejere. »Der er en stigende tendens til, at folk bygger nyt. Vi ser ofte, at folk går efter de billige huse med en fornuftig beliggenhed i et område, de gerne vil bo i. De går typisk ud og kigger efter et håndværkertilbud, som man kan rive ned og bygge nyt på,« siger Per Grunert. Flere har nemlig gennemskuet, at et nybygget hus giver mange fordele i form af et bedre indeklima, mindre vedligeholdelse samt en bedre langsigtet økonomi. Desuden giver det altså mulighed for at skabe et hus efter sit eget hoved på en god beliggenhed. »Med et nybygget hus får man en fleksibilitet i form af, at man kan bygge anderledes, få andre dimensioner i rummene samt et topmoderne hus med høj energistandard, som er helt vedligeholdelsesfrit mange år ud i fremtiden. Desuden kan det være en god forretning, hvis huset og grunden er billig. Til sammenligning koster en renovering af et gammelt hus jo det samme, lige meget hvor det er placeret,« forklarer Per Grunert. Han understreger, at mange undervurderer, hvor meget en gennemgående renovering af et hus kan løbe op i. Dertil kommer, at energirenoveringen ofte ikke kan betale sig på de gamle huse, da de stadig vil være ringere energimæssigt, og at der vil være mere løbende vedligeholdelse. »Selv et parcelhus i nogenlunde vedligeholdt stand er enormt dyrt at renovere, hvis de store udskiftninger ikke er foretaget, og det er de sjældent. Hvis man skal have nyt badeværelse, gæstetoilet, køkken, nye vinduer og efterisolering samt male, ordne træværk og hvad ellers er nødvendigt for at få et ældre parcelhus bare nogenlunde sammenligneligt med et nyt hus, så bliver regningen omkring 700.000 kr.,« lyder det fra Per Grunert. Stigning i København Byggeselskaber som Huscompagniet, Euro-Dan og Lind & Risør oplever også en stigning i kunder, der vil have gamle huse revet ned. Det sker i høj grad i områderne omkring Købehavn, at folk...

“Hemmelige regler” driller boligejere bør læses inden man giver sig i kast med renovering !   Hemmelige regler driller boligejere. Gør huset bedre med et nyt tag, spar penge på at skifte vinduerne ud, på at efterisolere boligen og ved at udskifte den gamle varmepumpe. De gode råd står nærmest i kø foran foran de danske boligejere. Men alligevel er det svært for boligejerne at forstå reglerne og få dem omsat i praktiske og rigtige forbedringer. “Jeg kalder dem lidt for sjov “de hemmelige regler”, fordi der ikke er gjort særlig meget for at give boligejerne kendskab til dem,” lyder det fra energivejleder Niels Hørby fra Energitjenesten. Reglerne er samlet i BR 10 : Han henviser til det gældende bygningsreglement – BR10. hvor det er beskrevet, hvilke regler der skal følges, når man bygger om. Reglerne betyder eksempelvis, at man ikke bare kan nøjes med at skifte taget ud. Der skal også efterisoleres på loftet. “Reglerne er ikke særligt nemme at forstå for den almindelige husejer. Som udgangspunkt er det boligejeren, der er ansvarlig for, at boligen lever op til reglerne. Men når man køber sig til professionel hjælp for at få boligen energirenoveret, overgår ansvaret til håndværkeren, en bygningsingeniør eller en arkitekt. Der er heldigvis masser af håndværkere, som er meget omhyggelige med, at ændringerne skal leve op til reglerne. Men vi oplever desværre også, at der er håndværkere, der blot gør, som de altid har gjort,” siger Niels Hørby. Nyt tag kræver efterisolering: Som et eksempel på det nævner han en sag fra Viborg, hvor håndværkeren i forbindelse med en udskiftning af tagdækningen ikke samtidig efterisolerede loftet, som reglerne foreskriver. “Men vi har heldigvis kun kendskab til få sager. Jeg havde faktisk forventet, at vi ville se en række retssager,” siger Niels Hørby. Han tilføjer, at der også er stor forskel på, hvor godt boligejerne selv har sat sig ind i reglerne. “Der er boligejere, som har sat sig rigtig godt ind i reglerne, mens andre overhovedet ikke har set på det,” forklarer han. Et bedre energimærke: Isolering af skråvægge, lofter og gulve og nogle af de områder, der kan give problemer, når boligejerne vil give boligen et bedre energimærke. “Skråvægge kan give problemer, fordi det på grund af spærrenes tykkelse kan være et problem at få plads til 250 mm isolering. Det samme gælder, hvis man vil efterisolere gulvet. Her kan det være et problem at få plads til 250-300 mm flamingo,” fortæller Niels Hørby. Vanskelighederne med at sælge huse har fået flere boligejere til i stedet at energirenovere, så huset efterfølgende kan sælges med et bedre energimærke. Som et nyt hus: “Det nemmeste og mest sikre er, at folk simpelthen opfylder reglerne, når der skal...