"Hemmelige regler" driller boligejere – bør læses inden man giver sig i kast med renovering !

“Hemmelige regler” driller boligejere bør læses inden man giver sig i kast med renovering !   Hemmelige regler driller boligejere. Gør huset bedre med et nyt tag, spar penge på at skifte vinduerne ud, på at efterisolere boligen og ved at udskifte den gamle varmepumpe. De gode råd står nærmest i kø foran foran de danske boligejere. Men alligevel er det svært for boligejerne at forstå reglerne og få dem omsat i praktiske og rigtige forbedringer. “Jeg kalder dem lidt for sjov “de hemmelige regler”, fordi der ikke er gjort særlig meget for at give boligejerne kendskab til dem,” lyder det fra energivejleder Niels Hørby fra Energitjenesten. Reglerne er samlet i BR 10 : Han henviser til det gældende bygningsreglement – BR10. hvor det er beskrevet, hvilke regler der skal følges, når man bygger om. Reglerne betyder eksempelvis, at man ikke bare kan nøjes med at skifte taget ud. Der skal også efterisoleres på loftet. “Reglerne er ikke særligt nemme at forstå for den almindelige husejer. Som udgangspunkt er det boligejeren, der er ansvarlig for, at boligen lever op til reglerne. Men når man køber sig til professionel hjælp for at få boligen energirenoveret, overgår ansvaret til håndværkeren, en bygningsingeniør eller en arkitekt. Der er heldigvis masser af håndværkere, som er meget omhyggelige med, at ændringerne skal leve op til reglerne. Men vi oplever desværre også, at der er håndværkere, der blot gør, som de altid har gjort,” siger Niels Hørby. Nyt tag kræver efterisolering: Som et eksempel på det nævner han en sag fra Viborg, hvor håndværkeren i forbindelse med en udskiftning af tagdækningen ikke samtidig efterisolerede loftet, som reglerne foreskriver. “Men vi har heldigvis kun kendskab til få sager. Jeg havde faktisk forventet, at vi ville se en række retssager,” siger Niels Hørby. Han tilføjer, at der også er stor forskel på, hvor godt boligejerne selv har sat sig ind i reglerne. “Der er boligejere, som har sat sig rigtig godt ind i reglerne, mens andre overhovedet ikke har set på det,” forklarer han. Et bedre energimærke: Isolering af skråvægge, lofter og gulve og nogle af de områder, der kan give problemer, når boligejerne vil give boligen et bedre energimærke. “Skråvægge kan give problemer, fordi det på grund af spærrenes tykkelse kan være et problem at få plads til 250 mm isolering. Det samme gælder, hvis man vil efterisolere gulvet. Her kan det være et problem at få plads til 250-300 mm flamingo,” fortæller Niels Hørby. Vanskelighederne med at sælge huse har fået flere boligejere til i stedet at energirenovere, så huset efterfølgende kan sælges med et bedre energimærke. Som et nyt hus: “Det nemmeste og mest sikre er, at folk simpelthen opfylder reglerne, når der skal...

Læs mere

Dårligt isolerede huse koster dyrt.

Dårlig isolering koster dyrt   Efterisolering betaler sig To ud af tre husejere kan spare tusindvis af kroner, men de gør det ikke trods frostgrader. Når termometret  viser hårde frostgrader, fosser der mange energikroner ud i kulden fra mange danske huse. Ifølge en undersøgelse, som ejendomsmæglerfirmaet Home har foretaget blandt næsten 8.000 huse fra perioden 1973-98, kan to ud af tre huse løftes fra dårlige energiklasser op i bedre af slagsen ved at gennemføre energiforbedringer. – Langt de fleste boliger har muligheder for forbedringer : – Det er måske urealistisk at rykke et hus med Energimærke F op til en A’er, men man er også kommet et godt stykke vej ved at rykke op til en C’er, siger Mads Ellegaard, der er kommunikationschef i Home. Efterisolering er ikke hot: Selv om der er tusindvis af kroner at spare på opvarmningen hvert år, står der stadig mange ældre boliger rundt omkring i landet, der har et D-, E-, F-, eller endda G-energimærke. Ifølge Mads Ellegaard skyldes det, at efterisolering ikke er særligt sexet. – Det er noget af det mest skjulte og dermed utiltrækkende, man overhovedet kan bruge penge på. Det tænder ikke folk lige så meget, at de kan se effekten på deres bankbog engang i fremtiden, som hvis de kan se den med det samme, lyder forklaringen. Mange penge at spare : Der er ellers mange penge at spare. Ifølge Homes udregninger kan man skære 4000-29.000 kroner af varmeregningen om året for et hus på 140 kvadratmeter, alt efter om man fyrer med fjernvarme eller oliefyr, og hvilket energimærke huset har. To ud af tre af husene i undersøgelsen har Energimærke D-, E., F- eller G. Mads Ellegaard understreger, at det skyldes, at det er huse af ældre dato. – Nye huse har en langt bedre placering på energiskalaen. Men vi har stadig en kæmpe gammel boligmasse, som fortjener at få noget isolering. Kun tre procent af husene i undersøgelsen kunne præstere et Energimærke A eller B. Kilde: EPN.dk “"Tilfredshed, grundig gennemgang og god rådgivning" — Ivan Hviid (Rådgivning ifbm. afslutning af byggesag) Kontakt - klik her Byggetilsynet.dk Vesterballevej 27, 1.th 7000 Fredericia T : 76 42 02 00 Kontakt : Brug kontaktformularen Åbningstider: Mandag-torsdag 8.00 – 16.30 fredag 8.00 – 15.00 CVR : 33 50 25...

Læs mere

Blæsten afslører utætte huse

Blæsten afslører utætte huse. Det kan fordyre varmeregningen med op til 10-30 pct., lyder det fra Energitjenesten.   Både for meget og for lidt kan være skidt for helbred, økonomi og tagkonstruktion. Det drejer sig om frisk luft i vores huse, og opfordringen til at give boligen et kritisk eftersyn kommer fra Energitjenesten efter en måned med flere kraftige storme over landet. “Lige nu klager folk over kulde og træk i husene, fordi det kraftige blæsevejr har gjort problemet tydeligere,” fortæller energivejleder Christian Oxenvad. Tjek døre og loftslem “De seneste par år har jeg kontrolleret et par hundrede huse, og det er ofte hoveddøre og loftslemme, der er problemet. Men det kan også være utætte vinduer. Det betyder, man som husejer både udsætter sig for kuldegener og risikerer at få en varmeregning, der er markant højere, end den behøver at være. Utæthederne kan fordyre varmeregningen med op til 10-30 pct.,” forklarer Christian Oxenvad. Samtidig understreger han, at man som husejer ikke altid behøver at investere i nye døre og vinduer til måske over 200.000 kr. samt et ventilationsanlæg til 60.000 kr. I mange tilfælde kan man nå langt med nye tætningslister og vinduesventiler. “Når jeg er på husbesøg, møder jeg i op mod 9 af 10 tilfælde utætte og skæve hoveddøre, der måske er 40 år gamle. Ejerne har glemt at justere dørene og udskifte tætningslister, så dørene er blevet pivutætte. Men det kan ofte løses med nye tætningslister til 300 kr. Det er en lile investering i forhold til en ny hoveddør til måske 20.000 kr.,” siger Christian Oxenvad. Kondens kan give råd og svamp Mere alvorligt kan det være med en utæt loftslem. “Lemmen består typisk af en plade, der hviler på en ramme helt uden tætningsliste. Det betyder, at varmen kan forsvinde lige op i det kolde loftsrum. Men endnu værre er det, at den varme luft også indeholder vanddamp, som fortætter på den kolde tagbelægning og i værste fald kan resultere i drivvåde spær og lægter. Det er første skridt til råd og svamp, som kan blive en meget bekostelig affære, hvis hele tagkonstruktionen skal skiftes,” advarer Christian Oxenvad. Han erkender dog, at problemet med for tætte huse er den anden side af problemet. “Det gør det mere besværligt at være husejer. Varmespild er penge ud af vinduet, og for tætte huse går ud over indeklima og helbred. Der skal være en naturlig gennemgang af luft, og det kan vinduesventiler sørge for. De skal som udgangspunkt stå åbne hele året, og så bør man lukke dem i tilfælde af hård vind. Men husk at åbne igen, når vinden har lagt sig,” råder Christian Oxenvad. Trykprøvning kan give svar Hvis man som husejer vil have et...

Læs mere

Derfor skal du hyre en rådgiver.

Derfor skal du hyre en rådgiver :   Inge Ebbensgaard fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører giver her et indblik i sine egne erfaringer med byggerådgivning.    Det er meget givende engang imellem at blive bekræftet i værdien af det, man beskæftiger sig med. Selv om vi i Foreningen af Rådgivende Ingeniører til dagligt arbejder med byggesektoren, byggereglerne og principperne for lavenergibyggeri, så er der alligevel meget langt til at lede et praktisk byggeprojekt – og da jeg i privatregi lige har været igennem sådan et projekt, har jeg virkelig fået bekræftet værdien af en god rådgiver. I 2004 købte vi et hus fra 1958 – sådan et typisk parcelhus med bittesmå børneværelser, pistolgang og to tilbygninger med fladt tag. Både køkken og badeværelse daterede sig også fra 1959, og om vinteren var det en udfordring at få temperaturen op over 19 grader i visse værelser. Derfor har vi hele tiden vidst, at vi på sigt skulle renovere. Vi havde en idé om, at det skulle foregå som løbende renovering ud fra en 10-års plan – men efter en indgående snak med en byggerådgiver kunne vi se, at projekterne hobede sig op, så vi valgte at få renoveret alt i ét hug og flyttede dermed ud af huset i seks måneder. Selv om mange af idéerne måske nok var vores egne, var rådgiveren med til at konkretisere idéerne og ikke mindst de konsekvenser, de forskellige valg havde, både økonomisk og praktisk. Tilfredshed hos alle parter : Da vi herefter kom til det endelige udbud af projektet, var vi klar over, at vi også ville få brug for rådgivning til selve udførelsen af projektet – og at det nok skulle være en anden end vores første rådgiver. Vi valgte derfor at tilknytte en byggerådgiver – og sjældent har penge været givet så godt ud. Vores nye byggerådgiver kunne hurtigt og konsekvent lukke hullerne i vores projektbeskrivelser. For eksempel havde vi et enkelt ønske om gulvvarme i badeværelset, men det var byggerådgiveren, der fik konkretiseret det og klarlagt specifikationerne, så vi nu har individuel justerbar gulvvarme i flere rum. På samme måde fik han konkretiseret andre af vores flyvske ønsker, samtidig med at vi hele tiden kunne ændre materialevalg og udseende efter vores egen smag. Det var også byggerådgiveren, der fik skruet en kontrakttekst og afregningsform sammen, der – baseret på AB92 – kunne stille både os og entreprenøren tilfreds. Rådgiverens meget detaljerede beskrivelse og tilbudsliste har efterfølgende givet os et værktøj til både at afregne og op- og nedjustere ydelserne på en for begge parter rimelig måde. Sikkerhed i processen: I processen har vi ikke deltaget i et eneste byggemøde. Det gjorde vores rådgiver og afleverede troligt et detaljeret referat til...

Læs mere

"Hold jer fra håndværker-aftaler"

Hold jer fra håndværker-aftaler !   De mange boligejere, som brænder inde med byggesjusk, fordi de ikke har tid og penge til en advokat, har selv jokket i spinaten, mener Radikale.   Den nyeste opgørelse af offentlige tilstandsrapporter konstaterer, at der er kommet markant flere fejl på nybyggede huse og lejligheder. Byggesjusk bliver meget ofte forseglet med en underhåndsaftale mellem boligejeren og håndværkerne, fortæller branchefolk og en ingeniør. Derfor er den nyslåede boligejer selv ude om det, hvis hans byggeskadeforsikring bortfalder på grund af en sådan aftale, siger boligordfører Jørgen Poulsen fra Radikale Venstre. “Boligejeren er jo klar over, at der noget galt med bygningen. Det er en aktiv handling, når de ser bort fra fejlene og laver et slag i prisen i stedet, så jeg synes selv de er ude om det,” siger ordføreren. Advokat og formand for Danske Boligadvokater Jan Schøtt-Petersen opfordrer til, at man tænker sig godt om, inden man overtager et nybyggeri med sådan en aftale. “Det er ligesom at tisse i bukserne. Det kan være varmt nu, men det bliver koldt senere. Der er desværre rigtig mange, der spiser sig af med den model.” Er der en bule midt på taget af huset, laver mange en prisaftale, fordi de er nervøse for, at en rets- eller nævnssag skal koste tid og penge. Jan Schøtt-Petersens råd er, at man tager en byggeteknisk rådgiver eller en advokat med på råd, når man spotter fejlen, i stedet for at indgå en hurtig aftale med håndværkeren. “Hvis du endelig laver en aftale om slag i prisen, så få den skrevet ned på et stykke papir, og få den formuleret af en advokat, så du ikke sidder i saksen, når du står med vand om anklerne,” siger Jan Schøtt-Petersen. Radikale Venstres ordfører siger, at der er håndværkere som spekulerer i nybyggeres skrøbelige situation. De står ikke i en let situation, og det er der mange som spekulerer i netop det, siger han: “På grund af det stigende antal fejl på boliger, vil jeg se nærmere på, om der sker en uhensigtsmæssig udnyttelse af ejerne af nybyggeri. Det kan være, der er flere, som presses ud i at lave dumme handler med byggeselskaber, istedet for at få udbedret fejlene,” siger Jørgen Poulsen. Kilde: Avisen.dk “"Tilfredshed, grundig gennemgang og god rådgivning" — Ivan Hviid (Rådgivning ifbm. afslutning af byggesag) Kontakt - klik her Byggetilsynet.dk Vesterballevej 27, 1.th 7000 Fredericia T : 76 42 02 00 Kontakt : Brug kontaktformularen Åbningstider: Mandag-torsdag 8.00 – 16.30 fredag 8.00 – 15.00 CVR : 33 50 25...

Læs mere

Byg bare din garage uden at spørge kommunen først.

Byg bare din garage uden at spørge kommunen først.   Boligejere skal fremover kunne bygge en garage på helt op til 35 kvm uden først at skulle anmelde det til kommunen. Forslaget er indeholdt i en ny charmeoffensiv fra økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, (K), der med en række initiativer vil gøre det lettere at være boligejer. Morgenavisen Jyllands-Posten erfarer, at ministeren fremover vil gøre det fuldt lovligt at opføre en bygning på helt op til 35 kvm. uden først at anmelde byggeriet til kommunen. Samtidig skal man slippe for at betale 400-4.000 kr. i gebyrer i forbindelse med anmeldelsen. I dag skal selv mindre udhuse meldes til kommunen, der derefter har to uger til at gøre indsigelser, før arbejdet kan sættes i gang. Ønsker man f.eks. at bygge en garage, skal der indsendes en tegning og en beskrivelse af de materialer, der anvendes. Sidste år blev der, ifølge et notat fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, bygget knap 10.000 garager og carporte omfattet af anmeldelsespligten. Også en fjernelse af en kompliceret og udskældt regel om renovering af ejerlejligheder og andelsboliger er indeholdt i charmeoffensiven. I dag er kravet, at ejer- og andelsboligforeninger skal udføre beregninger af energiforbedringer for hele ejendommen, når der udføres forbedringer, der omfatter mere end en fjerdedel af taget, ydervægge og gulve. Reglen betyder ifølge notatet, at det er så besværligt for foreningerne at planlægge og udføre renoveringer, at mange fravælger energiforbedringer af samme grund. Endelig fjernes en fire-ugers frist for flytning af jord på forurenet grund. Hvis der i dag skal flyttes mere end en kubikmeter forurenet jord, skal flytningen anmeldes til kommunen mindst fire uger inden. Derefter har kommunen yderligere fire uger til at gøre indsigelser. Ifølge forslaget kan boligejere gå i gang med at flytte selv større mængder jord, så snart de har anmeldt flytningen til kommunen. Formanden for Parcelhusejernes Landsforening, Allan Malskær, er tilfreds. »Man skal dog huske alligevel at overholde byggereglerne og samtidig at bygge, så forsikringsselskabet siger o.k. til at ville forsikre,» lyder påmindelsen fra parcelhusejernes formand, der dog har et hjertesuk: »Nu skal vi bare have gjort det lovligt også at opføre legepladser, uden først at spørge kommunen.« Kilde: EPN.dk “"Enorm støtte i byggeforløbet !" — Bjarne & Pernille (Beneé-hus, Skødstrup) Kontakt - klik her Byggetilsynet.dk Vesterballevej 27, 1.th 7000 Fredericia T : 76 42 02 00 Kontakt : Brug kontaktformularen Åbningstider: Mandag-torsdag 8.00 – 16.30 fredag 8.00 – 15.00 CVR : 33 50 25...

Læs mere
Byggetilsynet