Pas på: Efterisolering kan give store skader   Forkert efterisolering af dit hus kan give fugtskader, så du taber penge i stedet for at spare. Læs, hvordan du undgår fejl, når du efterisolerer fx loft og mur. Der er normalt mange penge at spare ved at efterisolere, hvis du bor i et ældre hus. Men hvis du ikke isolerer korrekt, kan det i stedet komme til at koste dig penge. Forkert isolering kan give massive problemer med fugt og svamp. – Du ændrer utrolig meget på de fugttekniske forhold i et hus, når du efterisolerer. Det betyder ikke, at du ikke skal gøre det. Det er bare vigtigt, du får den rette rådgivning omkring det, siger arkitekt Tine Nielsen, redaktør for Bolius’ gratis brevkasse ”Spørg eksperten”. ”Spørg eksperten” får netop mange spørgsmål om efterisolering. Ikke mindst fra folk, der har gjort det forkert og nu vil vide, hvordan de kan redde det. Håndværkere har ikke altid styr på efterisolering ! Når du efterisolerer et utæt hus, fjerner du den naturlige ventilation, hvis du ikke på en anden måde sørger for, at fugt fra huset bliver ventileret ud. Så isoleringen skal have en tykkelse, der passer til dit hus, og dampspærren skal være tæt. Ved de rigtige forhold kan dampspærren dog undlades i nogle tilfælde. Du kan i princippet godt selv efterisolere. Og en håndværker – fx en tømrer, der er ved at lægge et nyt tag – kan i princippet også stå for efterisolering samtidig. Men håndværkere kan lave fejl, hvis de udfører noget, der ikke er deres spidskompetence. Brug en rådgiver, før du efterisolerer – Fordi der er stor risiko for fugtskader, hvis det ikke gøres ordentligt, er mit råd altid, at man får en bygningskonstruktør eller ingeniør, som kan se husets tilstand og konstruktioner i en større sammenhæng, til at komme med et bud på, hvilken isolering man skal bruge, hvordan den skal lægges, og hvordan en evt. dampspærre skal placeres og tilsluttes tilstødende bygningsdele. – For det kan være meget forskelligt fra hus til hus – alt efter hvornår det er bygget, og hvilke materialer det er bygget i, forklarer Tine Nielsen. Grelle eksempler på forkert isolering ! I nye huse er der flere, der kommer galt afsted med at lave de forkerte konstruktioner, så ventilation og dampspærrer ikke fungerer korrekt. – Jeg havde en sag, hvor det faktisk var en arkitekt, der havde lavet noget byggeteknisk forkert. Han havde placeret en krydsfinerplade langt ude i konstruktionen og en gasbeton længere inde. Efterisolér ikke alle steder I ældre huse oplever Bjørn Bo Klahn mange boligejere, der er så ivrige efter at isolere, at de propper isolering ind alle vegne. Også ved tagfoden i et koldt tagrum....

Obligatorisk byggeskadeforsikring   Loven om obligatorisk byggeskadeforsikring trådte i kraft 1. april 2008 og betyder, at den professionelle bygherre, der bygger din nye helårsbolig, skal sørge for, at der samtidigt med ansøgning om byggetilladelse til kommunen også foreligger et tilbud på en byggeskadeforsikring på boligen. Når boligen er færdig, skal den professionelle bygherre over for kommunen dokumentere, at der er tegnet en byggeskadeforsikring. I modsat fald risikerer du, at du ikke lovligt kan bo i huset. En byggeskadeforsikring er din sikkerhed for, at eventuelle væsentlige byggeskader opdages og udbedres hurtigt. En byggeskadeforsikring løber i 10 år fra byggeriet afleveres til dig som forbruger. Hvorfor skal der tegnes en obligatorisk byggeskadeforsikring på din bolig? Formålet med den obligatoriske byggeskadeforsikring er at nedbringe antallet af fejl og mangler i det private boligbyggeri og styrke forbrugernes retsstilling i sager om udbedring af alvorlige byggeskader. Hvis der opstår en væsentlig byggeskade på din nye bolig, kan det stille dig i en vanskelig situation præget af usikkerhed om, hvem der skal udbedre byggeskaden, hvordan du får gennemført et krav mod den ansvarlige, hvornår byggeskaden vil blive udbedret, og om byggeskaden får væsentlige økonomiske konsekvenser for dig. Dertil kommer ligeledes irritationen over, at din nye bolig ikke lever op til det, der i sin tid blev aftalt. Med en obligatorisk byggeskadeforsikring i hånden er du meget bedre stillet, hvis der opstår væsentlige byggeskader på din bolig. Det er nemlig forsikringsselskabet, der sørger for, at entreprenøren udbedrer dækningsberettigede byggeskader. Hvis entreprenøren er gået konkurs, får du i stedet udbetalt erstatning fra forsikringsselskabet. Du slipper altså for at skulle diskutere med håndværkerne om, hvem der skal udbedre skaden. Nedenfor kan du læse mere om, hvad forsikringsordningen indebærer. Hvornår skal der tegnes en byggeskadeforsikring? Der skal tegnes en byggeskadeforsikring i to tilfælde: Ved nybyggeri, der hovedsageligt skal anvendes til helårsbeboelse. Ved ombygninger af eksisterende byggeri, der ombygges til beboelse og hvor ombygningen er væsentlig. Det er din kommune, der vurderer, om en ombygning af eksisterende byggeri er så omfattende, at der skal tegnes en byggeskadeforsikring. Det er den professionelle bygherre, der har pligt til at tegne en byggeskadeforsikring. Der er forsikringspligt i de tilfælde, hvor den professionelle bygherre står for hele byggeprocessen og dermed indgår aftalerne med de entreprenører, der skal opføre din bolig. Der vil således være forsikringspligt i de tilfælde, hvor du som forbruger køber både projekt og grund samtidigt og i de tilfælde, hvor du som forbruger har grunden i forvejen. En professionel bygherre er fx det typehusfirma, der bygger dit nye hus. Du vil således få gavn af en byggeskadeforsikring, hvis du fx køber et nybygget parcelhus, et rækkehus, en del af et dobbelthus eller en ejerlejlighed. Hvis du køber en bolig i en...

Riv ned og byg nyt   Det kan være langt dyrere at renovere end at bygge nyt. Derfor kan det ofte betale sig at finde et håndværkertilbud, rive det ned og få bygget drømmehuset på grunden, viser beregninger.  Udsigten til at få sit drømmehus får flere danskere til at gå på udkig efter et håndværkertilbud, som de kan rive ned og forvandle til et nyt hus i det kvarter, som de altid har ønsket sig at bo i. Selv om tendensen er vokset mest i området omkring København, så er det muligt at finde huse næsten alle steder i landet, hvor der er økonomisk fornuft i at fjerne det gamle og bygge et nyt hus i bedre kvalitet. Det forklarer Per Grunert, der er rådgivningschef i Bolius, der er et uvildigt videncenter for boligejere. »Der er en stigende tendens til, at folk bygger nyt. Vi ser ofte, at folk går efter de billige huse med en fornuftig beliggenhed i et område, de gerne vil bo i. De går typisk ud og kigger efter et håndværkertilbud, som man kan rive ned og bygge nyt på,« siger Per Grunert. Flere har nemlig gennemskuet, at et nybygget hus giver mange fordele i form af et bedre indeklima, mindre vedligeholdelse samt en bedre langsigtet økonomi. Desuden giver det altså mulighed for at skabe et hus efter sit eget hoved på en god beliggenhed. »Med et nybygget hus får man en fleksibilitet i form af, at man kan bygge anderledes, få andre dimensioner i rummene samt et topmoderne hus med høj energistandard, som er helt vedligeholdelsesfrit mange år ud i fremtiden. Desuden kan det være en god forretning, hvis huset og grunden er billig. Til sammenligning koster en renovering af et gammelt hus jo det samme, lige meget hvor det er placeret,« forklarer Per Grunert. Han understreger, at mange undervurderer, hvor meget en gennemgående renovering af et hus kan løbe op i. Dertil kommer, at energirenoveringen ofte ikke kan betale sig på de gamle huse, da de stadig vil være ringere energimæssigt, og at der vil være mere løbende vedligeholdelse. »Selv et parcelhus i nogenlunde vedligeholdt stand er enormt dyrt at renovere, hvis de store udskiftninger ikke er foretaget, og det er de sjældent. Hvis man skal have nyt badeværelse, gæstetoilet, køkken, nye vinduer og efterisolering samt male, ordne træværk og hvad ellers er nødvendigt for at få et ældre parcelhus bare nogenlunde sammenligneligt med et nyt hus, så bliver regningen omkring 700.000 kr.,« lyder det fra Per Grunert. Stigning i København Byggeselskaber som Huscompagniet, Euro-Dan og Lind & Risør oplever også en stigning i kunder, der vil have gamle huse revet ned. Det sker i høj grad i områderne omkring Købehavn, at folk...

Derfor skal du hyre en rådgiver :   Inge Ebbensgaard fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører giver her et indblik i sine egne erfaringer med byggerådgivning.    Det er meget givende engang imellem at blive bekræftet i værdien af det, man beskæftiger sig med. Selv om vi i Foreningen af Rådgivende Ingeniører til dagligt arbejder med byggesektoren, byggereglerne og principperne for lavenergibyggeri, så er der alligevel meget langt til at lede et praktisk byggeprojekt – og da jeg i privatregi lige har været igennem sådan et projekt, har jeg virkelig fået bekræftet værdien af en god rådgiver. I 2004 købte vi et hus fra 1958 – sådan et typisk parcelhus med bittesmå børneværelser, pistolgang og to tilbygninger med fladt tag. Både køkken og badeværelse daterede sig også fra 1959, og om vinteren var det en udfordring at få temperaturen op over 19 grader i visse værelser. Derfor har vi hele tiden vidst, at vi på sigt skulle renovere. Vi havde en idé om, at det skulle foregå som løbende renovering ud fra en 10-års plan – men efter en indgående snak med en byggerådgiver kunne vi se, at projekterne hobede sig op, så vi valgte at få renoveret alt i ét hug og flyttede dermed ud af huset i seks måneder. Selv om mange af idéerne måske nok var vores egne, var rådgiveren med til at konkretisere idéerne og ikke mindst de konsekvenser, de forskellige valg havde, både økonomisk og praktisk. Tilfredshed hos alle parter : Da vi herefter kom til det endelige udbud af projektet, var vi klar over, at vi også ville få brug for rådgivning til selve udførelsen af projektet – og at det nok skulle være en anden end vores første rådgiver. Vi valgte derfor at tilknytte en byggerådgiver – og sjældent har penge været givet så godt ud. Vores nye byggerådgiver kunne hurtigt og konsekvent lukke hullerne i vores projektbeskrivelser. For eksempel havde vi et enkelt ønske om gulvvarme i badeværelset, men det var byggerådgiveren, der fik konkretiseret det og klarlagt specifikationerne, så vi nu har individuel justerbar gulvvarme i flere rum. På samme måde fik han konkretiseret andre af vores flyvske ønsker, samtidig med at vi hele tiden kunne ændre materialevalg og udseende efter vores egen smag. Det var også byggerådgiveren, der fik skruet en kontrakttekst og afregningsform sammen, der – baseret på AB92 – kunne stille både os og entreprenøren tilfreds. Rådgiverens meget detaljerede beskrivelse og tilbudsliste har efterfølgende givet os et værktøj til både at afregne og op- og nedjustere ydelserne på en for begge parter rimelig måde. Sikkerhed i processen: I processen har vi ikke deltaget i et eneste byggemøde. Det gjorde vores rådgiver og afleverede troligt et detaljeret referat til...

Fejl i næsten alle tilstandsrapporter Kun hver fjerde fejlrapport ved salg af en ejerbolig er retvisende. Resten er enten fejlbehæftede eller acceptable med mindre fejl, viser den seneste undersøgelse fra Teknisk Revision, som holder øje med de bygningssagkyndiges arbejde. I 2010 blev der skrevet 63.955 tilstandsrapporter. Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske Boligadvokater, mener, at de indeholder alt for mange fejl, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. »Ordningen skal beskytte forbrugere, som tager deres livs vigtigste økonomiske beslutning, når de køber et hus. Derfor er resultatet simpelthen ikke godt nok,« siger Jan Schøtt-Petersen. Fejl i tilstandsrapporter kan koste forbrugerne dyrt. Nogle betaler en alt for høj pris for boligen. Andre lader være med at tegne en ejerskifteforsikring og må derfor selv dække skaderne. Direktør Torben Kaas fra Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter mener, at tallene ikke er foruroligende, og at fejlprocenten i virkeligheden er langt lavere, end denne opgørelse giver udtryk for. »Der bliver udarbejdet flere tusinde tilstandsrapporter om året. Selvfølgelig bliver der jokket ved siden af. Det sker bare ikke i dette omfang,« siger Torben Kaas til Jyllands-Posten. Ifølge teknisk revisor Sven Heiner, der for Erhvervs- og Byggestyrelsen holder øje med de byggesagkyndiges arbejde, er problemet, at det er sælger, der vælger den byggesagkyndige. Sælgeren har kun interesse i at få ydelsen så billigt som muligt, mens køberen har interesse i at få den mest grundige tilstandsrapport. »Køberen bliver offer for sælgerens gevinst,« siger Sven Heiner til avisen   Kommentar fra Byggetilsynet.dk : Ja, så var tilstandsrapporterne i medierne igen – ikke uventet, desværre. Byggetilsynet.dk udfører mange købsrådgivninger og må med skam meddele at det er mere reglen end undtagelsen at vi finder alvorlige fejl og mangler som ikke er nævnt i tilstandrapporten. Rådet her fra vil lyde, at uanset, hvor fyldestgørende en tilstandrapport ser ud, få altid en rådgiver  med byggeteknisk indsigt med på sidelinien, når I besigtiger jeres måske kommende ejendom.. Udgiften til en købsrådgivning vil ofte tjene sig mangefoldigt ind igen i form af et væsentlig bedre overblik over ejendommens tilstand , samt et bedre overblik over økonomien i de nødvendige reperationer der måtte ligge og vente. Læs meget mere om købsrådgivning her på siden. Kontakt Byggetilsynet.dk for uddybning. Kilde: Business.dk “"Tilfredshed, grundig gennemgang og god rådgivning" — Ivan Hviid (Rådgivning ifbm. afslutning af byggesag) Kontakt - klik her Byggetilsynet.dk Vesterballevej 27, 1.th 7000 Fredericia T : 76 42 02 00 Kontakt : Brug kontaktformularen Åbningstider: Mandag-torsdag 8.00 – 16.30 fredag 8.00 – 15.00 CVR : 33 50 25...